Fastelavnskage med marcipankatte
Til børnenes fastelavnsfest hører naturligvis lækre fastalavnsboller - men, måske man har lyst til at kaste sig ud i denne super flotte chokolade-lækre nougat fastelavnskage!
Det er Odense marcipan, der har tryllet opskriften frem, som udover nougat i rå mængde, er dekoreret med marcipanlåg og marcipankatte.

Det skal du bruge til 1 bradepande
∙ 4 æg
∙ 300 g sukker
∙ 200 g smør
∙ 200 g blød nougat
∙ 200 g hvedemel
∙ 1 tsk. bagepulver
∙ 2 spsk. vaniljesukker
∙ 4 spsk. kakao
Sådan gør du
- Pisk æg og sukker til en luftig og skummende æggesnaps.
- Smelt smørret i en gryde, tag gryden af varmen og smelt nougaten heri.
- Sigt hvedemel, bagepulver, vaniljesukker og kakao i æggesnapsen og rør det sammen med nougat-smør.
- Kom dejen i en smurt bradepande og bag kagen ca. 30 min. ved 170° C.
- Lad kagen køle af.
Dekoration
- Rå-marcipan arbejdes sammen med 1 spsk. akaciehonning og frugtfarve. Ønskes hvid marcipan kan man anvende mineralet titandioxid (Hvid slik- og kosmetikfarve).
- Bliver marcipanmassen for blød tilsættes lidt flormelis.
- Marcipanen rulles tyndt ud mellem to stykker plastik. Alternativt kan Odense Marcipanlåg anvendes.
- Læg marcipanlåget hen over den afkølede kage og skær det til.
- Bland marcipan med Urtegaardens slikfarver efter egne ønsker til dekoration.
- Rul f.eks. marcipanen ud mellem to stykker bagepapir og skær to bælter til at sætte rundt om tønden samt katte ud af marcipanen. Brug det afskåret marcipanlåg til øjne og knurhår.
- Lav serpentiner af udrullet marcipan i andre farver.
Rigtig god fornøjelse!













































