Ny bog til børn med kræft

Kræftens Bekæmpelses nye børnebog beskriver Ida og Amirs oplevelser på hospitalet, hvor de begge er indlagt med kræft.

Ny bog til børn med kræft
Bogen Ida og Amirs kamp mod kræftcelle-skurkene er tredje bog af Aske Panduro om børn og kræft. Bogen beskriver Ida og Amirs oplevelser på hospitalet, hvor de begge er indlagt med kræft.
Historien fortæller om behandlingsforløbet på hospitalet og om en kemobehandling, der i forfatteren Aske Panduros univers bliver til en kamp mellem den gode isdronning og de onde kræftcelle-skurke.
"Det har været vigtigt for mig at blande virkelighed og fantasi. En humoristisk kamp mellem det gode og det onde integreret i almindelig hverdagsrealisme. Børn elsker at grine, og det har jeg haft for øje, selvom bogen jo tager fat i et alvorligt emne", siger Aske Panduro, der udover at være forfatter også fungerer som projektleder i Kræftens Bekæmpelse.

Virkelighed og fantasi
Bogen skal først og fremmest forberede børnene, familien og vennerne på, hvad det vil sige som barn at gå igennem et behandlingsforløb på et sygehus. Derfor er bogens illustrationer også en blanding mellem tegninger og fotografi, fantasi og virkelighed. Sengeafsnittet, legestuen og MR-scanneren er gengivet som i virkeligheden, mens Ida, Amir, familier og venner er produkter af tegnerens fantasi.
"For at forberede børnene og deres familier ordentligt ville vi præsentere lokaliteterne, som de rent faktisk tager sig ud på hospitalerne. Scanneren i bogen er den samme som scanneren på hospitalsafsnittet, og Idas sengeafsnit ser ud som i virkeligheden. Det kan være en stor hjælp for børnene, at de har en fornemmelse for, hvad de skal igennem, da fantasien om det ukendte ofte kan være mere skræmmende end virkeligheden – så bogen kan forhåbentligt være med til at afdramatisere tingene", siger Aske Panduro.

Bogen uddeles gratis fra landets børnekræftafdelinger og Kræftens Bekæmpelses rådgivninger.
Andre interesserede kan købe den på