Kaninen der så gerne ville sove

Dette er den verdenskendte børnebog om Kalle Kanin, der ikke kan sove, selvom han så gerne vil. Den anderledes godnathistorie bruger en helt ny måde at fortælle på, som hjælper dit barn til at slappe af, falde hurtigere i søvn og sove godt. Historien er skrevet med en særlig teknik, sådan at sproget i sig selv virker beroligende, ligesom ekstra betoning af ord og sætninger under oplæsningen er med til at forstærke virkningen. Det er let at gøre, og alt er forklaret i bogen.

Bestil hos Saxo med rabat.

Kaninen der så gerne ville sove er en anderledes godnathistorie, som anbefales varmt af forældre hele verden rundt. Hver aften falder masser af børn nu uden problemer i søvn til Carl-Johan Forssén Ehrlins beroligende billedbog om den lille Kalle Kanin, som så gerne vil sove, men bare ikke kan. Bogens fokus på et trygt univers, en rolig historie, afslapning og sproglige gentagelser hjælper barnet til at slappe af, falde hurtigere i søvn og sove godt.

På Amazon.com, hvor bogen sensationelt har ligget som nummer 1 i ugevis, skriver en forælder: ”Elsker den bog. Det tog et par aftener, og så sov vores tumling – ikke efter to timer som normalt, men efter ti minutter.” Og en anden siger: ”Det eneste, der har fået min datter til at sove på under 20 minutter. Det er som en slags guidet meditation, og historien er sød.”

Også fagfolk anbefaler den unikke historie. Herhjemme siger familievejleder Lola Jensen, kendt fra bl.a. Go’ Morgen Danmark: ”Højtlæsning efter spisetid bør begrænses til særligt udvalgte bøger, der hjælper små børn med at ’rense ud i pandelapperne’, finde ro og slippe sig selv fri til søvnen. Kaninen der så gerne ville sove er en oplagt bog til denne proces.”

Kaninen der så gerne ville sove er fortalt som en almindelig godnathistorie, men bruger særlige psykologiske teknikker, som får barnet til at slappe af og til at give slip og falde i søvn. Bogen skal læses op på en anderledes måde for at virke optimalt. Nogle sætninger skal fremhæves, andre skal læses langsomt, og indimellem skal man gabe og sige barnets navn som en del af historien. Det er let at gøre, og alt er forklaret i bogen.

Det tog svenske Carl-Johan Forssén Ehrlin over tre år at skrive bogen, som benytter sig af teknikker kendt fra bl.a. mindfulness. For ham handler det om at hjælpe børnene til at slappe af og sove godt, styrke deres selvværd og på den måde hjælpe dem med at håndtere hverdagens udfordringer.
 

”Min målsætning med denne bog er at hjælpe alle jer forældre derude, som kæmper for at få jeres børn til at falde i søvn om aftenen, eller når de skal sove til middag,” siger Carl-Johan Forssén Ehrlin. ”Det er mit ønske, at bogen vil hjælpe barnet til at slappe af og falde hurtigere i søvn, for hver gang han eller hun får læst historien højt.”