Salat med lakridssyltet and
Brug denne skønne salat fra Johan Bülows kogebog "Lakrids", som forret eller som frokostindslag. Eller lav blot andebrystfileterne og brug dem som en del af en charcuteri-anretning.

Til 6-8 personer:
LAGE
1 flaske rødvin (75 cl)
2 dl brun farin eller
muscovadosukker
5 spsk sød lakridssirup (Sweet
Liquorice Syrup)
1 økologisk appelsin
2-3 andebrystfileter (alt efter
størrelse)
SALAT
1 radichiccio
2 hjertesalater
olivenolie
æbleeddike
salt
LAGE
Kom rødvin, farin og lakridssirup i en gryde. Skær
appelsinen i kvarter og pres saften ned i gryden. Kom
appelsinskallerne i og kog lagen op, til sukkeret lige er
smeltet. Køl lagen af.
SALAT
Rids skindet på andebrystfileterne og læg dem på
en kold pande med skindsiden nedad. Tænd for panden
og steg dem i 10-12 minutter i eget fedt på skindsiden.
Vend dem, drys dem med salt og steg dem i yderligere
8-10 minutter på kødsiden. Kom dem i en skål og hæld den
afkølede lage over. Kom husholdningsfilm over skålen og
sæt den i køleskabet i 1-2 døgn. Tag andebrystfileterne op
og kassér lagen.
Skær fileterne i tynde skiver. Pluk salaterne, skyl dem og
dryp dem godt af. Vend salaterne med olie og eddike, anret
dem med andeskiverne og krydr med salt. Servér straks.
TIP
Andebrystfileterne kan holde sig i 2-3 dage i lagen i køleskabet.










































