De savner deres far

Hej Charlotte

Jeg har 2 børn på 7 og 10 år. Jeg blev fornyelig skilt og det er stadig meget nyt for børnene at være alene med mig.
Deres far har haft dem på weekend to gange, men nu kan han ikke overskue det mere, da han har det psykisk dårligt. Hvad fortæller jeg mine børn om grunden til deres fars manglende samkvem?
Jeg kan jo ikke blive ved med at sige at, han er syg og efter hvad han selv siger, kan der gå meget lang tid inden han vil se dem igen.
Hvordan takler jeg bedst deres sorg over ikke at se deres far?

________________________________________

Skilsmisse er en svær krise at komme igennem for voksne og også en svær krise for børnene. En proces som er smertefuld for alle parter og det kan ind imellem være svært, at holde for øje, at vi skilles for på sigt at forsøge at få et bedre liv. I de allerfleste tilfælde, finder livet efter en rum tid efter skilsmissen en ny form, for såvel børnene som forældrene. Men det er en proces der tager tid og ikke bare er ligetil og uden vanskeligheder.

Børn har i skilsmissesituation meget brug for støtte fra deres forældre og øvrige omgivelser, for at klare det på bedste vis. Børnene har forsat behov for begge sine forældre selv om det nu er på nye og anderledes betingelser.

Jeg kan ud af dit brev læse, at du er opmærksom på at dine børn har behov for støtte i den periode i befinder jer i netop nu, og at du ønsker at gøre det på allerbedste vis for dine børn. Det er en svær situation du står i, med hvordan du skal takle, at din eks-mand ikke lige for tiden har overskud til at have samvær med jeres børn, hvilket som du skriver giver dine børn en sorg at skulle rumme og forholde sig til. Det er svært som mor at stå ude og se på, at ens børn er kede af det, og det kan give nogle spekulationer om hvordan man bedst støtter sine børn i denne svære situation.

Når det ikke er muligt at din eks-mand kan have samvær med børnene, er det vigtigt du bliver ved at fortælle børnene om dette. Jo… du kan godt blive ved med at sige, at deres far er syg og derfor ikke kan have dem på besøg. Snak evt. også med ham om, at han selv fortæller børnene, om hvorfor de ikke kan komme hos ham lige nu.

Det der er vigtigt er, at du får formidlet til børnene, at det ikke er deres skyld og at det ikke er fordi far ikke elsker dem mere. Det allerbedste vil være, hvis du og din eks-mand kan komme overens med, sammen at formidle dette til børnene. Da dine børn er 7 og 10 år, kan du godt gå ud fra at de forstår meget af hvad der sker, og i de allerfleste tilfælde endda forstår mere end vi som voksne tror de forstår.

Børnene skal have besked om hvad det er der sker. De har krav på en forklaring, så de ikke skal gå rundt i uvidenhed og usikkerhed. Det er vigtigt du fortæller dem tingene ud fra hvad de har mulighed for at forstå, i forhold til deres alder. Når du sætter ord på hvad der sker, fritager du børnene mest muligt fra at gå og have en uvished og dermed lave nogle forklaringer over for sig selv, som måske ikke er rigtige. Mange børn føler en skyld i sådanne situationer. Det er meget vigtigt, du får formidlet til dem at det ikke er deres skyld at, far har det dårligt og derfor ikke kan have samkvem med dem.

Nogle gange, kan man for at trøste barnet, komme til at formindske problemerne og dermed ikke fortælle dem, hvad det reelt er der sker. Når I nu er flyttet fra hinanden og forældremyndigheden aftalt, er tiden hvor i vil bevæge jer ind i en ny fase, hvor i alle skal til at orientere jeg mod det nye liv. Adskillelsen er nu en realitet for dine børn. Det er stadig en ny situation for dem, og de har brug for støtte og ekstra opmærksomhed og omsorg i denne periode for at finde sig til rette i deres nye liv.

Børnene har forsat brug at have en kontakt med deres far, jeg synes du skal se på og tale med din eks-mand om der er andre måder, i kan sikre børnene mulighed for at bevare en kontinuerlig kontakt med ham. Kunne man forstille sig, at samværet med børnene og deres far i en periode kunne være i en form, hvor du deltager og er sammen med dem, for på denne måde at hjælpe din eks-mand med ansvaret. Kunne din mand evt. komme på besøg hos jer, så det på denne måde sikres at dine børn ser deres far. Kunne I om muligt lave aftaler om samvær af kortere varighed, måske nogle timer en gang om ugen. Prøv også at indføre faste aftaler om at ringe sammen med far, så børnene på denne vis får en sikkerhed for, at han er der selv om de ikke har samvær.

Prøv i det hele taget at finde nogle andre former for samvær mellem børnene og deres far. Evt. telefon, brevskrivning, mail eller andre former der vil kunne fungere for netop dig, din eks-mand og jeres børn. Snak med børnene om at det er trist, at de ikke ser deres far og anerkend deres sorg over dette. Du kan ikke tage sorgen fra dem, men du kan støtte dem i at forholde sig til den. Giv dem plads og rum til at være kede af det og sørge over det tab de oplever, ved ikke at have dagligt samvær med deres far. Fortæl dem du kan se de er kede af det det og at du også er ked af det på deres vegne og du ville ønske at far ville kunne se dem noget mere. Men husk at bevar respekten for din eks-mand når du taler med børnene om det. Snak med daginstitutionen og skole om situationen, så de også kan være opmærksomme på børnene og være støttende hvis det bliver nødvendigt.

Jeg ønsker dig og din familie alt mulig held og lykke fremover.

Med venlig hilsen,