Forårsguide: praktisk beklædning

Foråret er over os og lysten til at opholde sig udendørs stiger. Overalt er børn og voksne ude at se den fine natur, der byder på grønne farver på træets krone og stemningsfyldte forårsblomster i græsset. Foråret er lig med genoptagne aktiviteter, der kan foretages udenfor. Fodbold, cykling og rulleskøjter er blot nogle af de aktiviteter, der hører foråret og sommeren til.

Med årstidens skifte bringer foråret også med sig tid til at finde forårsbeklædningen frem. Børnene skal i stedet for de varme vinterjakker, huer og vanter finde kondiskoene og den lettere forårsjakke frem. Er dit barn vokset ud af sidste års forårstøj?

Se med her og bliv klogere på hvilke ting, du skal købe. 

Forårssko til børneleg
Et par gode sko er en nødvendighed i dit barns garderobe. Gode sko giver en solid støtte til barnets fod, så det frit kan hoppe rundt og lege. Når du skal finde det perfekte par sko til foråret, er det en god idé at købe skoen et halvt eller helt nummer større. På den måde kan dit barn også bruge skoen hen over sommeren.

Et bud på en lækker kondisko, der sidder godt på foden og nemt kan bruges til udendørsleg, er disse fra Converse. Converse er foruden sit popularitet kendt for at fortsat at holde sig smarte, selvom de bliver udsat for lidt af hvert. Dit barn kan derved boltre sig ligeså tosset, det vil, i naturen.  

Praktisk tøj
Selvom de fleste gerne vil forbinde foråret med solskin og lunere dage, betyder foråret desværre også ofte regnvejr. Som bosat i Danmark er regnvejr i tide og utide svært at komme udenom uanset årstid. Dette betyder, at børnene skal have regntøj, så de uafhængigt af vejret kan lege udenfor. Er dit barn vokset ud af sit regntøj, er det måske på tide at investere i noget nyt. Børn har godt af at lege ude, og bliver dit barn først givet noget farverigt og smart regntøj, er der mulighed for, at det ikke kan vente til første regndråber falder.

Forårsjakken er også en vigtig del af barnets garderobe, når vejret tillader det. I perioden frem til sommer kan det være svært at gå iklædt sin varme vinterjakke, når temperaturen stiger. En forårsjakke, også kendt som en overgangsjakke, vil for barnets skyld være at foretrække. Dit barn kan dermed lege frit uden at have det hverken for varmt eller for koldt.

Men selvom temperaturen ændrer sig og vejret synes lunere, er det vigtigt alligevel at være opmærksom på, at det kan snyde. Foråret er et af de tidspunkter, hvor flest bliver ramt af sygdom. Dette skyldes, at mange desværre tror, at temperaturøgningen afleder til mindre tøj. Det gør det også i længden, men der er stadig forskel på en temperatur på 10 og 20 grader.