Fødselsdags cupcakes

Cupcakes er perfekte til børnefødselsdagen. Fra Annemette Voss bog "Kagekarma", får du her opskriften på rigtige fødselsdagscupcakes.

Det skal du bruge til 12 Vaniljecupcakes

  • 1 polynesisk vaniljestang
  • 200 g lyst rørsukker
  • 175 g blødt smør
  • 3 æg (str. M og med stuetemperatur)
  • 1½ dl ymer
  • 250 g hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • ½ tsk natron

Cream cheese frosting

  • 100 g blødt smør
  • 100 g flormelis
  • 200 g flødeost naturel
  • 1 økologisk citron, skallen

Pynt

  • 1 dl farverigt krymmel
  • 12 flotte fødselsdagslys

Vaniljecupcakes
Flæk vaniljestangen på den lange led og skrab nænsomt kornene ud. Mas kornene sammen med en smule af
sukkeret. Pisk vaniljesukker, sukker og smør hvidt og luftigt. Tilsæt et æg ad gangen og pisk grundigt efter hvert æg. Rør ymer i. Bland hvedemel, bagepulver og natron og sigt det ned i dejen. Rør godt sammen. Fordel dejen i en muffinbageform foret med papirkapsler. Bag kagerne ved 180 grader varmluft i ca. 20-25 minutter. Afkøl kagerne helt, inden de dekoreres.

Cream cheese frosting
Pisk det bløde smør hvidt sammen med flormelis. Pisk flødeosten i til en cremet ensartet masse. Riv citronskallen fint og rør den i frostingen. Afslut med at smøre kagerne op med cream cheese frosting, så de får glatte sider. Rul kagerne på siderne i farverigt krymmel og sæt lys i dem.