Vil ikke være i børnehaven

Hej Charlotte.
Hjælp - jeg er desperat. Min søn på 5 år har gået i børnehave siden han var 3 år, men han har aldrig kunne lide at være der.
Han er en stille dreng, der ikke siger så meget når han er i børnehaven. Jeg har derfor ofte været med ham helt til kl. 13, hvorefter han har være der alene.
Der er mange børn der gerne vil lege med ham, men han leger ikke altid med dem. Han er så fokuseret på, hvornår jeg henter ham og spørger hele tiden hvornår han bliver hentet.
Han er meget ængstelig, hvis f.eks. børnehaven har arrangeret en udflugt. Så skriger han og vil ikke med. Måske har han bare brug for at være i en børnehave, hvor der ikke er så mange børn. I den børnehave han går i nu, er der ca. 22 børn.
Hans adfærd bekymrer mig meget, da han jo skal i skole næste år. Han er heller ikke så interesseret i at lære om tal og bogstaver endnu.
Jeg skal tilføje, at han mistede sin far her i januar måned og at han er meget bekymret for også at miste mig. Men det kan ikke være hele årsagen til at han ikke vil i børnehave, for sådan havde han det også inden han mistede sin far.
Børnehaven har kontaktet PPR for at få hjælp, men er det det rette?
Hilsner
____________________________________

Mange tak for dit spørgsmål.
Når jeg læser dit spørgsmål, kommer jeg først og fremmest til at tænke på og over, hvad din søn mon er for et lille menneske – hvilken personlighed har han mon og hvordan den mon kommer til udtryk i hans adfærd. Du beskriver en lille smule, som giver mig et lille billede, men der er også en hel masse du ikke beskriver, så mit svar vil tage udgangspunkt i en del gætteri fra min side. Hvad er han mon glad for, hvilke interesser har han, hvad er han glad for at lege med? At give dig et fyldestgørende svar, vil kræve en nøjere beskrivelse og kendskab til din dreng og til jeres situation i det hele taget.
Jeg har også svært ved helt at læse mig til, om din drengs reaktionsmønster har ændret sig efter han har mistet sin far. Jeg vælger dog at tro dette er tilfældet, da det jo er en stor sorg og altid vil medføre nogle reaktioner i sådan en situation. Jeg tænker også, det for dig må være en stor sorg, som du selvfølgelig er påvirket af. Det er en stor belastning og opgave, at skulle forholde sig til både sin egen sorg og et lille barns sorg. Jeg håber, du har en god støtte et sted fra og at du giver nogle lov til at støtte dig og være der for dig i denne situation, for det må du have brug for, det er meget at stå med alene.
Ud fra din beskrivelse gætter jeg på, at din søn er en lille sensitiv og følsom dreng, som ikke bare lige går i folk med træsko. Men har en personlighed, der kræver de voksne omkring ham gør sig umage, for at forstå ham og hans reaktionsmønstre. Sensitive børn har mange gange en personlighed, der for mange voksne kan virke uforståelig, og det kræver ofte en særlig indsats, at forstå hvordan disse børn har det og hvad vi kan gøre, for at støtte dem i hverdagen og specielt i sammenhænge, hvor de indgår i relationer med andre.
Sensitive børn kan være svære at indsluse i børnehaven, fordi de ikke sådan bare lige slipper sig selv løs og kaster sig ud i de udfordringer, der er i de sociale sammenhænge. Ofte stiller sensitive børn meget store krav til sig selv og giver sig sjældent i kast med en opgave eller udfordring, før de er sikre på at de kan klare det. Man ser tit disse børn, er meget observerende og kigger meget på hvordan og hvorledes de andre børn løser opgaven med puslespillet, tegningen eller bygge vejbaner i sandkassen. Hvis de bliver spurgt om de vil være med, takker de ofte nej og trækker sig lidt tilbage for sig selv. De har ofte brug for at have fuldstændig tjek på og orden i tingene, ligesom det kan være svært for dem at overskue at skulle nogle andre ting med børnehaven end vanligt. Mange gange ser man også sensitive børn er længe om at knytte venskaber og knytte sig til andre personer, f.eks. de andre børn og voksne i børnehaven. Men når det så sker knytter de ofte meget dybe bånd og adskillelse igen, kan være meget svær og belastende for dem.
Dette er nogle af de træk man kan se hos sensitive børn. Det aller vigtigste er, at man forstår de følelser der ligger bag den måde børnene handler på, fordi det så er lettere at gå ind og hjælpe dem med at leve livet med den sensibilitet, deres personlighed indeholder. Det bliver muligt at hjælpe dem i deres angst og usikkerhed og støtte dem i den fine personlighed, som et sensitivt barn har. Vi skal hjælpe med at give barnet nogle redskaber, til at forstå og acceptere sig selv som de er. Sensitive børn har brug for meget nærværende voksne. Dette bringer mig hen til at svare på dit spørgsmål om det mon er det rigtige, at børnehaven har kontaktet PPR for at få noget hjælp.
For mig at se, er det det helt rigtige, og jeg synes du skal se det, som en mulighed for at finde ud af hvordan I sammen kan støtte din dreng, på bedste måde i hverdage. Jeg håber på, at både børnehavens personale og du vil få en rådgivning om, hvad I helt konkret kan gøre for at hjælpe din dreng. Han har i 2 år været ked af at gå i børnehave, og det skal han absolut ikke blive ved med. Der skal skabes en forandring for ham, så han kan finde glæden og harmonien i at være der.
Det vil også være en god ide, at tale med psykologen om den sorg din dreng oplever over at have mistet sin far. Psykologen vil kunne rådgive dig og børnehaven om, hvordan I bedst støtter ham gennem dette. Det er meget vigtigt, at acceptere det din søn føler, og tillade, at følelserne får plads og frit løb, så han føler han bliver set, hørt og forstået i sin sorg. Det er helt naturligt, at din søn udviser stor angst for at miste dig, for han tænker, at hvis han kan miste far, så kan han også miste mor, og hvem er så til at passe på mig. Børn nærer altid en angst for at miste dem de er knyttet til. Denne angst kan som hos din søn, give sig udslag i voldsomme reaktioner ved adskillelse. Ofte er det et råb om at blive set, rummet og forstået. I voksne der er omkring din søn har ansvaret for at vise ham, at I ved hvad der ligger bag hans adfærd, hvilket vil sige, I skal italesætte og formulere de følelser, der ligger bag det han siger og gør.
Jeg vil heller ikke undlade at fortælle dig, at du har mulighed for at få henvisning til samtaler med en psykolog gennem din læge, når du har mistet din mand.
Jeg håber du kan bruge mit svar og ønsker det allerbedste for dig og din søn frem i tiden. Du er velkommen til at skrive igen, hvis du har yderligere spørgsmål.

Hvis du bor i nærheden af mig, er du også meget velkommen til at kontakte mig for en personlig samtale.

Mange venlige hilsner og tanker fra