Vil ikke fritidsaktiviteter

Hej Charlotte,

Vi har en søn på 5½, som vi, uden held, har forsøgt først at få til at gå til svømning og nu for nyligt til gymnastik. Han har tit været med i svømmehallen og se sin storesøster svømme og sagde også, at det ville han gerne. Da dagen så oprandt blev han mere og mere usikker og vi prøvede at opmuntre ham til det.
Da han skulle i vandet brød han fuldstændig sammen og ville ingenting. Det lykkedes dog træneren at få ham med i ca. 5 min., hvor han så igen brød fuldstændig sammen i gråd. Vi talte om det og han sagde at han kunne jo ikke finde ud af det - og vi prøvede at forklare ham at alle skulle lære det, før de kan og at han faktisk var god til det de skulle gøre. Men der var ingenting at stille op! Da vi ville prøve anden gang, nåede han ikke i vandet. Han begyndte at græde inden vi nåede ind til bassinet. Min mand og jeg blev derfor enige om at vente.
Vores søn er imidlertid rigtig glad for at hoppe trampolin og er faktisk god til at lave saltoer og han står på hænder og laver diverse spring. Derfor talte vi med ham om at det måske var en god idé at gå til noget gymnastik - og det var han helt med på. Nu har vi prøvet - endda sammen med en af hans bedste kammerater fra børnehaven. Men han er fuldstændig upåvirket af at kammeraten syntes at det er sjovt. Han begyndte (igen) at græde inden gymnastikken startede. Han kunne godt løbe lidt rundt inden, men da trænerne gjorde klar til at gå i gang, begyndte han at græde og ville kun være ved mig. Der er ikke ti vilde heste der kan få ham til at være med - ikke engang sammen med mig. Han begynder bare at græde og siger så at det ser kedeligt ud og at han ikke vil. Men inderst inde tror jeg gerne han vil, men jeg/vi tror at han kæmper med sit selvværd. Det virker som om han er bange for ikke at slå til.
Hvor meget skal han "presses"! Er det mon noget han vokser fra, så vi bare skal vente?
Han er i forvejen en meget blød dreng. Han er en meget kærlig og god dreng, som lægger mærke til mange ting og giver komplimenter. Han er utryg ved ukendte ting og personer. Han har det bedst, når han ved hvad der skal ske.
Han kan sagtens lege vilde lege med drengene, men er også den der gerne vil lege pigelege med pigerne. Han elsker også at klæde sig ud i kjoler - og gør det næsten hver dag, når han kommer hjem.
Han trives godt i børnehaven og er populær både blandt drenge og piger. Han bruger meget energi i børnehave, så han er godt "brugt" og træt, når han kommer hjem. Han skal i skole næste sommer.
Han reagerer nogle gange voldsomt, hvis han er utryg og også hvis tingene ikke lige går, som han syntes. Han kan godt sparke ud eller slå efter os. Hvis han kommer til at gøre noget forkert, som ikke er med vilje, bliver han ofte meget ked af det, selv om han ikke får skæld ud.
Vi er meget i tvivl om hvordan vi skal tackle hans utryghed?

___________________________________________

Hej.

Tak for dit spørgsmål.

Du har en dreng, som fungerer godt i børnehaven og som fungerer godt i leg med sine små kammerater, og kan lide at lege både ”drengelege” og ”pigelege”.
Motorisk fungerer han godt, han kan lide at hoppe i trampolin og er god til at hoppe og bevæge kroppen.
Jeres dreng er, som jeg læser det, inde i en fin udvikling, han er harmonisk, han er aktiv og kaster sig ud i mange forskellige former for leg, både de vilde og lidt mere stille lege. Han er nysgerrig og afprøver forskellige ting, for at finde ud af hvad han kan klare og magte. Han er en populær dreng i børnegruppen og fungerer godt socialt.

Den alder som jeres dreng har, er præget af en af de helt store udviklingsfaser, han er på en gang lille og på vej til at blive en stor dreng der kan klare flere og flere ting på egen hånd, hvor han er både dygtig og kompetent på mange områder. Han er ved, at være ved en vigtig milepæl, hvor han skal til at være skolebarn, og det er han ved at gøre sig klar til. Han ”øver sig” gennem alle de forskellige former for lege han indgår i sammen med sine små venner.
Du skriver jeres dreng er ”godt brugt”, når han kommer hjem fra børnehaven, fordi han virkelig har brugt sig selv i løbet af dagen. Han er træt og udkørt og måske har han allermest brug for bare at slappe af og ”være til”, uden at han skal i gang med fritidsaktiviteter som svømning eller dans. Oplevelsen af god fritid er meget forskellig fra barn til barn, det afhænger af deres forskellige personlighed og også af hvor mange kræfter de har brugt i løbet af dagen.

Vi forældre har ofte en ide om, at vores børn skal dyrke noget i fritiden, fordi vi tænker det vil være godt for dem. Naturligvis er sportslig udfoldelse rigtig godt, da det også at indvirkning på hele barnets udvikling, og man ved da også at der er en sammenhæng mellem dårlig motorik og sociale problemer. Men jeres dreng har masser af motorisk udfoldelse i børnehaven og elsker at hoppe på sin trampolin, så han får masser af motorisk udfoldelse, og indgår i et fint socialt samspil med de andre børn. Jeg tror ikke der er grund til bekymring.
Børns personlighed er meget forskellige. Den personlighed et barn har, vil altid påvirke dets handlemåder. Nogle børn elsker larmen og livet i svømmehallen, med vandsprøjtning og fælles leg eller ”træning”. Andre børn kryber grædende sammen og nægter at deltage. Nogle børn kaster sig ud i udfordringer og springer, løber, klatre i træer eller andet, men andre børn stiller sig og er lidt mere afventende på situationen. Nogle børn elsker at være midtpunkt og stiller sig glædeligt op på bordet til skue for de andre, når der synges fødselsdagssang og viftes med flagene, men andre børn ikke bryder sig om det og slet ikke vil have der bliver råbt hurra for dem.

I har en lille dreng med en personlighed, der gør, at han i nye og uvante situationer har brug for at være lidt observerende og kigge lidt på de andre børn, inden har springer ud i det nye og udfordrende. Jeg tror det vil være godt for jeres dreng, at I respekterer hans måde at gøre det på. Han skal have tid til at observere og kigge færdigt inden han vil være med. Han skal have tid til at ”få sig selv med”, han er en lille fyr der forbereder sig lidt psykisk inden han er klar. Han kaster sig ikke ud i tingene før han er tryg ved situationen og kan overskue hvad der skal ske. Nogle børn har brug for at denne periode er lang tid, fordi de i deres små hoveder skal have orden på hvad der sker. Vi forældre bliver let utålmodige og kan synes de er uendelig længe om det, men det lader de sig i virkeligheden ikke påvirke af. De holder fast i, at de ikke vil, før de har overblik og er klar, sådan som du beskriver jeres dreng gør – han giver sig ikke! Børn der har det sådan stiller ofte store krav til sig selv og går sjældent i gang med det nye, før de er sikre på de kan klare det. Når børnene står og kigger interesseret på de andre børn, tolker vi voksne det ofte som de gerne vil være med, men mange gange hvis man spørger om de vil være med, siger de nej og trækker sig tilbage. De har brug for mere tid til at kigge og aflæse situationen. De har det i virkeligheden de fleste gange godt med at stå og iagttage de andre.

Når vi som forældre formår at vente, respektere deres personlighed og give dem den nødvendige tid og holder ud, får man som regel et barn der bliver klar til de nye udfordringer.

Jeres dreng fungerer så fint og godt i alle henseender, at jeg ikke tænker der er grund til bekymring. Lad ham hoppe i trampolinen og nyde at han magter det, lad ham blive bedre og bedre, lad ham kigge lidt mere i svømmehallen uden at sætte krav til ham om at han skal deltage i noget holdundervisning med en voksen og andre børn har ikke kender. Vær bare i svømmehallen med mor, far og søster og lad ham få fornemmelse af at han kan have det godt i vandet sammen med jer han er trygge ved.

Nogle gange når man har flere børn kan man komme til at forvente børnene gerne vil det samme på samme tid og på samme måde. Hvis søster har en anden personlighed og er en pige der springer ud i tingene hurtigt og uden betænkeligheder, så kan man komme til at se det som et problem at det andet barn ikke har lyst til det samme. Men det er jo en af de helt fantastiske ting ved at have flere børn, at de har forskellige personligheder som vi skal gøre os umage for at forstå.

Man skal huske, at den eneste måde man kan behandle sine børn ens på, er ved at behandle dem forskelligt, fordi de har forskellig personlighed.

Jeg ønsker jer det allerbedste i tiden frem.

Venlig hilsen