Vil ammes i søvn

Hej Charlotte.

Vi skriver til dig, fordi vi har en dreng der kan være mere end en almindelig håndfuld fra tid til anden. Han er en normal 15 måneders, glad, udadvendt, energisk og nysgerrig dreng. En fantastik dreng på næsten alle punkter.
Desværre har han et temperament der ikke bare tangerer, men i vores terminologi, redefinerer grænserne for hysteri. Problemet opstår gerne
omkring sengetid, hvor vi oplever en langtrukken kamp for at få ham til at sove.

I dagligdagen prøver vi gerne at få ham mæt i seng senest kl. 19-19:30, da vi ved at søvn avler søvn - og sent i seng, ikke betyder sent op.
Soveritualet begynder gerne med at han skal vugges i søvn i slynge som gerne tager 1-3 timer. Han er træt, men kæmper indæst imod, selvom vi er ved hans side hele aftenen igennem. (Dét at blive lagt i sengen og så forvente at man sover hér, accepteres overhovedet ikke) Efter han alligegel giver efter, sover han meget overfladisk et par timer og så vågner skrigende op og kræver amning - intet andet dur. Herefter går resten af natten med småklynk, mosen rundt i fars og mors seng, deciderede skrigeture når han har møvet sig væk fra mor og naturligvis, amning, amning og mere amning, gerne i timevis.

Når vi har forsøgt afvænning, har vi har prøvet alskens skrevne "trylletricks" med at vænne til sengen, men de ender altid i hysteri der kammer så meget over, at han er helt uden for rækkevidde - og han kan snildt holde anfaldet gående til ud på de små timer hvor han i sit anfald, kaster sig rundt forvolder skade på sig selv. Nu har vi ikke tænkt os at lade ham køre sig selv til bevidstløshed og har afbrudt forsøgene inden de blev decideret sundhedsskadelige med det eneste der virkede, nemlig amning. Og herefter foregår den med krampehulken og klyngen der varer ved - også flere timer efter han er kollapset.

Alt dette betyder, at kun mor kan have ham om aftenen, da amningskravet er ufravigeligt. Hvis hun måtte prøve at snige sig væk, mere end et par timer,
har vi føromtalte skrigeture til ud på de små timer. Omsorg, sut, sutteflaske, kiks etc. etc. bliver prompte afvist. kun mors barm er god nok
Det skal siges at han var meget lille ved fødsel (2270 g) - dog født til termin - fulgt op af en "gudsbenådet velsignelse" af næsten 5 måneders
ustandselig kolik der utvivlsomt har styrket hans udholdenhed, samt lunge- og stemmekapacitet. Vi er som forældre begge rolige, afdæmpede, men slidt 5 år ældre.. og prøver at tilrettelægge hans dag så rutinepræget og tryg som mulig. Han går i vuggestue, som han trives i - både vores opfattelse og den melding vi får fra insitutionen.

Vi er helt bevidste om at han måske er mere følsom end gennemsnittet og man ikke skal sammenligne med "standarden" Hvis bare det kun var enten
hysteri/temperament eller ammefiksering, kunne vi nok håndtere det, men kombinationen, betyder at vi er ved at være høvlet ned til naglerne. Har du
nogen gode råd til hvordan vi håndterer dette?

_______________________


Tak for dit spørgsmål.

Mange forældre oplever ligesom I, at det i perioder kan være svært at få barnet i seng om aftenen, og jeg tror, at langt de fleste kan nikke genkendende til mange af de ting, du beskriver. For nogle er det et problem der står på i en længere periode, og for andre i en kortere periode.

At have problemer med et barn der ikke vil sove, påvirker hele familien, og der er ingen tvivl om, at det er meget trættende og opslidende at have et barn, der ikke vil puttes og/eller vågner mange gange om natten. Et barns søvnproblemer er altid en meget stor belastning, mens det står på, både for forældre og for barnet.
At I føler jer udkørte, er der ikke noget at sige til, da jeg læser, at det er gennem længere tid, at der har været problemer med at få jeres søn til at sove. Det kan føles, som den rene tortur, at blive afbrudt i sin søvn i længere tid.

Jeg oplever rigtig mange forældre fortælle, at alderen omkring de 14-15 måneder, er en tid, hvor forældre kæmper med barnet omkring søvn og indsovningsproblemer. De fortæller, ligesom du, at deres lille barn protesterer vildt og voldsomt når de skal puttes i seng om aftenen. De ved, at nu starter dagens store opgave, en voldsom kamp, fordi barnet nægter at overgive sig til søvnen selv om det er træt og i virkeligheden skulle være parat til at slutte dagen. Men i stedet begynder kampen med skrig og hyl, kasten med legetøj og måske forsøg på at stå op igen hvis man forlader barnet i sengen. Mange forældre har en fornemmelse af, at de har prøvet ALT og at intet virker. De har taget barnet op igen, har sunget, ladet barnet græde, lade lyset været tændt og meget andet. Barnet vil bare ikke overgive sig til søvnen.

At barnet i denne alder har vanskeligheder med at bliv puttet og sove, har mange årsager. I denne alder er banet i gang med en udviklingsproces, hvor det opdager sig selv mere og mere, som en lille selvstændig person. Barnet vil gerne selv bestemme, vil gerne være en del af det sociale liv i familien og har svært ved at give slip på det. Adskillelse er en svær ting for barnet, og en af forklaringerne på at det er svært at overgive sig til søvnen, da det jo betyder de giver slip på samværet med mor og far for en stund. De fleste børn vil i denne alder, lige meget hvor træt det er protesterer når det bliver puttet, vil råbe, græde og kalde på jer mange gange og måske forsøge at stå ud af sengen igen og igen.

Du skriver også, at du ammer og ammer natten lang, da det er et ufravigeligt krav fra ham natten igennem. Det er hårdt og selvfølgelig noget der skal ændres, for det kan I ikke blive ved med at holde til, og jeres søn heller ikke. Han har også brug for at få en dyb og sammenhængende søvn.
I er som forældre rolige og afdæmpede, hvilket er en rigtig god kompetence at have i jeres situation, hvor det faktisk er noget af det det gælder om, men også en af de rigtig svære øvelser at blive ved med, når man er slidt ned til sokkeholderne.

I har prøvet alt og intet vil bringe den forandring, I ønsker. I bliver nødt til at prøve igen, for nu skal det være, og I skal være forberedt på at dette "nu" kan have en varighed der rækker ud over nuet…

Du og din mand må sammen tage en snak om, hvordan I kan hjælpe jeres lille dreng med at få brudt den cirkel I er kommet ind i. Du siger nok, at I har prøvet alt. Men der er intet andet for end at starte på en frisk igen.

I har et fast putteritual og et fast tidspunkt for senge lægning, og det er et godt udgangspunkt, det skal I blive ved med. I skal tage en beslutning om, at I nu vil skabe en forandring, være enige om hvad og hvordan I gør det og holde fast i dette over tid….måske lang tid. I skal klart – meget klart melde ud, at nu er det sengetid, når I fornemmer han er træt. Gennemfør jeres putteritual, med et bad, nattøj på, en lille historie og en sang, og derefter putte ham i sengen. Han skal ikke gås og vugges med i 1-3 timer. Prøv at putte ham i sin seng med ynglingsbamsen eller andet. Sig godnat og gå ud af rummet. Vend tilbage til ham, når han græder, put igen med dyne og bamse, sig mor og far er lige inde ved siden af og passer godt på ham. Lav noget så han kan høre i pusler ved siden af i stuen, det giver tryghed. Gør det igen og igen, med så meget ro og bestemthed som I formår, så han ikke er i tvivl om at mor og far mener det er bedst for ham at sove nu. Det vil han formentlig ikke finde sig i, og vil protestere voldsomt og måske længe.

Men der er faktisk ikke andet at gøre, end at blive ved. Det kan være rigtig mange gange det skal gøres, og i rigtig mange dage. Gentag det aften efter aften, så han får en fornemmelse af, at det her bestemmer mor og far, men også fornemmer at mor og far er her. Det svære er, at I skal udstråle at I ved det er det bedste for ham (og for jer), I skal selv tro på at det er det bedste for ham, og tænke at I gør det for at hjælpe jeres lille dreng med at få ændret sit putte og sovemønster. Accepter det er en forandring der vil tage tid og kræve en stor og vedholdende tålmodighed fra jeres side, hold fast i det, så I ikke hele tiden kommer til at gøre noget nyt, for det vil forvirre jeres dreng. Han skal finde roen i gentagelserne og jeres udstråling om at det her er godt for ham.

Der gælder det samme med amning om natten. I må tage en beslutning om det skal stoppe (hvis det er det I ønsker), og holde fast i at gøre det I beslutter. Måske skal far tage ham om natten, så han ikke forbinder det at vågne med at skulle ammes af dig. Det er også noget der vil tage tid, men måske en kommende ferie kan bruges til dette.

Jeg ønsker jer alt mulig held og lykke med at få brudt putte og sovemønsteret for jeres lille dreng, så I alle får en lidt bedre nattesøvn og aftener, der ikke skal bruges på at gå rundt og vugge i søvn.

Håber mit svar kan bruges til, at I får skabt den nødvendige forandring. I er velkomne til at skrive igen, hvis I har yderligere spørgsmål eller har lyst til at fortælle om hvordan det er gået.

Mange venlige hilsner fra