vi frygter hans børns reaktion

(redigeret og forkortet udgave)

Kære Charlotte

Min kæreste og jeg mødte hinanden for snart et år siden. Vi var begge to gift, men indledte et hedt forhold og endte med at blive skilt fra vores ægtefæller en måned efter vi havde mødt hinanden.
Vi flyttede i lejlighed sammen og jeg havde min dejlige 3-årige datter med i bagagen. Hans 2 børn boede blev boende hos deres mor.

Men vi havde ikke forventet at få så meget modgang som vi fik, og min kæreste havde heller ikke drømt om at det skulle blive så svært ikke at se sine børn hver dag.

Hans børn havde det rigtig svært med at han flyttede fra dem og han begyndte at koncentrere sig meget om sine børn, tilbragte meget tid alene sammen med dem og senest har han givet udtryk for at han er bange for at miste den tillid han har bygget op med sine børn. Han aner ikke hvordan han skal tackle situationen med at forene dem med os.

Jeg mener at der er en risiko for at børnene bliver meget skuffede over at de ikke er alene om deres far og at han bor sammen med os. Men på den anden side kan deres reaktion måske blive værre hvis de først får besked om et år elle lign.

Håber at du kan give mig et par gode råd..

Mvh. anonym

________________________________________________


Kære Anonym

At blive stormende forelsket, er jo på mange måder en fantastisk og dejlig følelse og periode at være i.
Forelskelse er både en speciel tilstand at være i selv og en helt personlig måde at opleve et andet menneske på.
Man kan opleve, at forelskelsen tager styringen over ens liv. Dette er på nogle måder en både dejlig og på nogle måder en skræmmende oplevelse, der kan medfører – som du skriver – at man i ”forelskelsesrusen” bliver så ivrige efter at gøre sine drømme til virkelighed, og kan komme til at glemme at tage hensyn til andre.
Man tror på at man kan klare alt, og de tanker om hvilke vanskeligheder og konsekvenser der kan opstå som følge, kan man nærmest ikke få til at komme ind under huden. Man er på mange områder i forelskelsesfasen fuldstændig uovervindelig. Det kan være svært at tænke klart og reflektere over tingene på en realistisk måde.
Når man er i en tilstand af forelskelse er det som om man tilladt en vis form for ansvarsfrihed, men når forelskelsen overgår til andre følelser, kan man igen se, at ansvarsfriheden ikke følger med.

Jeg oplever du og din kæreste nu oplever et stort ansvar over for jeres børn og jeres nærmeste, og gerne vil at det skal være godt også for dem, at du og din kæreste har valgt at dele livet, og at i gerne vil at i alle kan tage del i denne nye tilværelse på bedste vis.

Jeg læser det som, at i er kommet i et ”skævt spor” i forhold til hvordan I på bedste vis kan takle det med jeres børn og specielt din kærestes børn. Jeg forstår, at I er kommet ind i et mønster, hvor I skjuler sandheden for børnene om at i bor og lever sammen. Dette er ikke en holdbar situation for nogen af jer, og slet ikke for jeres børn.
I må med størst mulig nænsomhed konfrontere børnene med hvordan virkeligheden ser ud, og forholde jer til deres reaktion, og på bedst mulige vis støtte dem til at acceptere dette.
Det kræver tålmodighed og stor indlevelse i deres følelser fra jeres side. I skal anerkende deres følelser om at det er rigtig svært for dem lige nu, at forholde sig til alt det nye og ukendte der sker i deres små liv.

Som jeg har skrevet andre steder er det altid svært for børn når forældre bliver skilt, og det er svært for dem at skulle indgå i nye relationer med en anden partner til sine skilte forældre.
Selv om der er store forskelle i hvordan børn reagerer, i forhold til deres alder og udvikling, er skilsmissen altid meget svært for børnene. De oplever at denne alvorlige begivenhed er en ting der sker fuldstændig uden for deres indflydelse, og mange børn føler sig helt alene med sorgen over, at deres forældre har valgt at gå fra hinanden. Mange børn får en oplevelse af at deres verden falder fuldstændig sammen, og har derfor i den svære periode brug for en stor støtte og omsorg fra begge forældre i denne svære periode.
De kan ikke forstå hvad det er der sker og kan ikke forstå hvorfor mor og far ikke kan blive sammen, og hvorfor – i jeres tilfælde - far forlader dem.
De fleste børn har meget svært ved at acceptere, når deres mor eller far finder en ny kæreste. Hvis børnene bliver opfordret eller støttet i en antipati af den
forældre de lever sammen med, og som er alene, kan dette være med til at påføre barnet større vanskeligheder end nødvendigt.
Så det vil være en god ide, hvis din kæreste og eks-kone kunne tale sammen om hvordan de sammen støtter børnene på bedste mulige vis. Dette kan dog i mange tilfælde være rigtig svært, og specielt i tilfælde hvor den ene part står som den der er forladt. I mange tilfælde kan det være en god hjælp at kontakte en udenforstående til at være behjælpelig.

Børnene har brug for en tid til at vænne sig til den nye situation, og for at have mulighed for at stille far en masse spørgsmål. Det er ikke ualmindeligt at børnene i starten er fuldstændig afvisende over for alt det nye og over for den nye kæreste, og det er nødvendigt, at i giver rum og plads til at de gradvist kan vænne sig til at familien nu fungerer på en anderledes måde, med ikke at være sammen hver dag.

Det er fint, at far vælger at være sammen med børnene ind imellem uden dig, da de har brug for at føle de har deres far helt for sig selv og fuldstændig. Det giver børnene mulighed for at være sammen på nogle af ” de gamle og kendte præmisser” med far, og vil give dem en oplevelse af at noget af det der plejer at være, forsat vil eksistere selvom der er en ny kvinde inde i billedet.

De allerfleste børn lærer efter en rum tid, at orientere sig i de nye familiemønstre, de finder ud af hvem der er hvem og hvem der gør hvad. De allerfleste forhold der er startet negativt, udvikler sig med tiden til at være i en mere positiv retning. Hvis der tales godt med børnene og der tages det nødvendige hensyn til, vil de efterhånden opleve en glæde og velvære i at mor eller far er
sammen med en anden voksen, som de er rigtig glade for.

For at passe bedst muligt på jeres børn og på jer selv og jeres forhold, vil jeg anbefale jer at få noget psykologisk rådgivning i form af samtaler. Det vil være godt for jer, at få en udenforstående til at hjælpe jer med at få sat ord på og øje på, hvad i kan gøre og hvordan i gør det på bedste vis i forhold til netop jeres børn og jeres situation.

I har den mulighed, at kontakte statsamtet for noget rådgivningssamtaler. I er også meget velkomne til at kontakte mig for en rådgivning.

Jeg ønsker jer alle – store som små - forsat alt mulig held og lykke med jeres videre liv.

Med venlig hilsen