Veronika lyder som harmonika

Anmeldt af Nønne Lønne Votborg

Titel: Veronika lyder som harmonika
Forfatter: Rebecca Bach-Lauritsen
Forlag: Høst & Søn
Bestilling: Online>>

Barnets skæbne
At være offer for forældrenes liv og valg kan være brutalt. Indimellem ualmindeligt barskt, sådan som det skildres i Veronika lyder som harmonika, hvor pigen Veronika må skifte skole og finde sig til rette i en ny by hver gang mor har fået en ny kæreste. Der i øvrigt også skal læres at kende. Igen og igen, har Veronika oplevet dette, og nu står hun overfor en ny skolestart.

Ensomhed
Nomadetilværelsen og rollen som den nye pige i klassen, er prisen Veronika må betale for sin mors ønsker. Udfordringerne og kravene til hende sætter så store følelser på spil, at Veronika planlægger at tage bort fra det hele. Stikke af! Væk fra skolen og alle de nye uforstående idioter. Men så møder Veronika tilfældigt morens nye kæreste, der kører flyttebil og der tændes et lys for hende.

Poetisk sprog og sørgmodig tone
Rebecca Bach-Lauritsens romandebut Veronika lyder som harmonika, er overordentlig vellykket. Historien er velskrevet, og sproget er så fint at den ligefrem lokker til at blive genlæst og nydt bid for bid. Allerede i indledningen, hvor Veronika præsenterer sig selv og sin mor Mai (det lyder lidt som “mig, mig, mig” tænker Veronika i sit stille sind), bliver opmærksomheden vakt. For hvor er det smukt og godt, når sproget på den måde kan bruges til at understrege karakterens personlighed. Veronika er netop blevet en eftertænksom og moden pige, fordi nomadetilværelsen har gjort hende så frygtelig ensom.
Også de fantastiske illustrationer af Stian Holes understøtter historiens triste og let melankolske stemning. Vi kender den norske illustrator Stian Hole, fra de skønne billedbøger om drengen Garmann. Illustrationerne her er holdt helt i sort/hvid, og har både et drømmende og sørgmodigt udtryk på én gang.

Bifald
Veronika lyder som harmonika handler om en pige i femte klasse, men henvender sig børn i alderen 7 – 12 år, alt efter læsefærdigheder og modenhed, ligesom den vil være fin til oplæsning. Vi har så få bøger om forældres ubevidste overgreb mod egne børn, og denne er en smuk en af slagsen. I børnehøjde handler den, ved første øjekast, om at være den nye pige i klassen, men snart viser det sig at den fortæller om livet når den slet ikke er så sjovt endda. Sådan ér livet indimellem for alle børn, og derfor har bogen noget at sige for enhver. Allermest værdifuld vil den være for de børn, der føler sig overset og svigtet. For dem livet ikke rigtig spiller på alle tangenter. Vi andre må bare nyde, hvordan Rebecca Bach-Lauritsen spiller op til applaus med sin debut.