trodsalderen

Kære Charlotte

Jeg har læst din brevkasse og synes, at du giver nogle gode svar. Derfor vil jeg nu også benytte den til at spørge dig til råds:

Min netop 3-årige pige har oplevet megen turbulens indenfor det sidste halve år, hvor familien har solgt lejlighed, er flyttet til nyt hus, har fået en lillesøster, og hun desuden er kommet i børnehave - Alt sammen med to-måneders intervaller.

Liv er utroligt glad, tryg og udadvendt, og generelt tager hun det hele pænt. Problemet er, at hun er så glad for sin mor, som hun er. Somme tider er jeg ved at gå nedenom, fordi jeg har hus og baby osv., oven i at Liv "vil ha' sin moar". Jeg sover dermed ikke ret meget, og det gør det svært at finde energien til at tage de nødvendige konflikter. Men jeg forsøger i høj grad at sætte grænser og afviser hende meget ofte, når det kun er mig, der fx må give hende tøj på, hælde mælk op etc. For hun er enormt krævende, og i en periode, hvor hun går meget op i at det er hende, der bestemmer. Det fortæller jeg hende konstant, at det ikke er; at vi/jeg bestemmer, fordi vi er de voksne, og vi passer på hende osv. Og hun er da også helt klar over, hvor grænserne går, nemlig "jeg bestemmer selv, om jeg vil tegne på min kuffert" - det har jeg nemlig engang givet hende ret i, at hun selv må bestemme.

Hun elsker sin mor og vil gerne have, at det er hende og mig, der er kærester - ikke far. Og om natten kalder hun for at få mig ind til hende på værelset, ligesom det kun er mig, der må putte hende. Og så videre!

Man kunne tro, at lillesøster var et problem, men det er hun ikke, bl.a. fordi Liv får meget fokus og i øvrigt har lov til at lege baby, alt det hun vil. Desuden elsker hun sin søster højt og tydeligt, og alligevel taler vi om, og anerkender dermed, at hun også har lyst til at have sin mor alene.

Liv og hendes far har det fantastisk godt sammen, især når jeg ikke er til stede. Men han arbejder rigtig meget, så det er mig, der har været den centrale i Livs liv, siden hun var baby.

Jeg synes, det er utroligt svær at finde ud af, hvor grænserne skal sættes, fordi jeg nogle gange ser hende have et næsten fysiske behov for mig, mens jeg andre gange tror, hun bare kører på mig. Har du nogen gode råd om, hvor grænserne skal sættes?

På forhånd tak/ Lena

Kære Lena

Tak for de søde ord om mine svar i brevkassen, det gør mig glad at høre.

Tillykke med lillesøster og jeres nye hus.

Du har en dejlig datter som er glad, tryg og udadvendt og også har klaret den turbulens I har været igennem det sidste halve år i jeres lille familie.

En 3-årig er ofte en lille meget kærlig størrelse og har behov for at vise dette. Tre år betyder også, at man meget gerne vil være i centrum og gør en masse for at få opfyldt dette behov. Kan svinge mellem at være en ”klynkende baby” og en lille dejlighed der kan klare og vil tingene selv. Man går på opdagelse i og finder ud af, hvad der kan sætte en i fokus.

Mange børn i 3-års alderen er specielt meget opmærksomme på, hvad der kan frembringe latter hos sine omgivelser og gør gerne disse ting igen og igen. Ligesom de elsker hvis vi voksne gør nogle skøre og sjove ting, går mærkeligt, siger sjove lyde eller andet, ja så er der meget let til latter og morskab.

Den treårige begynder også at interessere sig for relationer mellem andre, og dette kan f.eks. være de relationer der er mellem mor og far. Vil gerne bestemme og irettesætte, for at være den der har styr på tingene og orden i begreberne. Som du f.eks. beskriver at Liv gør : ”det er mig der er kæreste med mor og ikke dig far”.

At din datter er meget opmærksomhedskrævende, kan til tider være rigtig hårdt og anstrengende, og gøre det nødvendigt at sætte nogle grænser, både af hensyn til din datter og til jer som forældre.

Det er dig og din mand der skal skabe forandringen hos Liv. I skal tale om og beslutte hvordan I vil have det skal være. Som du beskriver din dejlige pige, vil hun kunne magte de forandringer og grænser I sætter for hende.

I skal tage stilling til f.eks.: Må Liv selv bestemme hvem der skal give hende tøj på, hvem der skal putte hende, gå til hende om natten osv.

Hvis I er enige i, at det skal hun ikke, og hvis I signalerer at det er en fast beslutning, vil I kunne skabe forandring.

I skal blive ved med at udstråle, at det er jer der bestemmer og at det på ingen måde er til diskussion.

Jeg læser ud af dit brev, at det gør I allerede, men I er i tvivl om hvorvidt det er bedst for Liv, hvilket måske betyder at I udstråler en usikkerhed og måske resulterer i at I ændre jeres grænser fra gang til gang.

Liv ser og fornemmer dette og vil selvfølgelig forsøge, at ”lave om på reglerne”, fordi det nogle gange lykkes og andre gange ikke.

Det vil i starten give nogle konflikter, fordi Liv lige skal finde ud af de nye spilleregler, og at mor og far har bestemt at det er sådan. Når Liv oplever at I er helt enige og trygge ved den beslutning i har taget, vil hun også blive det.

Hun kan godt bære, at det ikke er hende der bestemmer, og det vil give hende en større ro og harmoni. Hun slipper for at skulle afprøve grænserne hele tiden.

Din treårige datter Liv befinder sig i en udviklingsfase der er i stor forandring, og til tider kan det være lidt besværligt at finde balancen. Man kan indimellem opleve trodsalderen holde en lille pause, for at give plads til en dejlig og rolig harmoni, for igen at vende tilbage med fornyet styrke.

Den treårige er meget praktisk og fremstår med en udtalt retsfølelse og selvretfærdighed.

Man kan ikke stille krav om, at en treårig skal udrette eller gøre noget på eget initiativ uden en medfølgende opfordring eller opmærksomhed. Det kræver i enhver ting en konkret anvisning af, hvad der forventes af dem.

Til gengæld kan den treårige være med til at gøre mange ting, f.eks. rydde op, rede seng, stille sko på plads, hvis det er noget man gør i fællesskab med barnet. Det kan så give anledning til de uanede mængder af ros man kan give over dette arbejde og det elsker den lille treårige og kan nærmest lyse som en sol over sin store nytte.

Det er virkelig en alder hvor verden udvides og barnet kunnen udvides ligeledes med stor hastighed.

Liv er startet i børnehaven, hvilket giver dig mulighed for at sove med den lille om dagen, når Liv er i børnehave. Det er vigtigt du gør dette, giver dig selv denne omsorg, da du har brug for noget søvn, så du ikke går neden om og hjem. Du har meget at se til med nyt hus og to børn, som jeg kan forstå du er en del alene med grundet din mands arbejde.

Du skriver du synes det er svært at sætte grænserne, fordi du nogle gange synes hun har et fysisk behov for dig og andre gange føler hun kører på dig.

Det er lige netop sådan at behovet for fysisk kontakt aftager, men samtidig i specielle svære situationer stadig er et behov hos den treårige, som det har været tidligere. Så du må vurdere fra gang til gang, og i de situationer du føler hun kører på dig, kan du roligt sætter grænser og støtte/ hjælpe hende til at få opmærksomhed og din kontakt på en anden måde.

Den nye selvstændighed og også sprogets udvikling er medvirkende til at der sker en ny tilpasning i hverdagen, og at barnet gerne vil og er klar til at klare flere ting og meget gerne vil det.

Man er vel blevet ”en storesøster” og går i børnehave og er blevet hele 3 år.

Jeg ønsker dig og din familie held og lykke og håber du kan bruge mit svar.

Med venlig hilsen,