Travle kvinders guide til mere tid
21. november 2012

Travle kvinders guide til mere tid fortæller dig, hvordan du får mere tid, overblik, indre ro, overskud og energi i en travl hverdag. Trin for trin lærer du, hvordan du både styrer din tid og dit liv – og undervejs får tid til alt det, du faktisk allerhelst vil.
Og tid er ikke bare tid: bogen lærer dig bl.a. også at arbejde med, hvordan du opfatter den tid, du bruger:
”Når du bruger tid på badeværelset om morgenen, er det så en "Daglig pligt" eller "tid med dig selv"? Vi ser utroligt forskelligt på de samme aktiviteter. På en workshop havde jeg på et tidspunkt to kvinder, som begge havde brugt tid på at hente deres børn fra institution. Den ene så det som en "Daglig pligt", den anden så det som en kombination af "tid med Familien" og "tid med sig selv". De to kvinder havde altså forskellige opfattelser af den samme aktivitet. Hvem tror du i øvrigt nød det mest?”
Dorthe Rindbos bog giver konkrete værktøjer, smutveje, øvelser og teknikker til, hvordan du kan prioritere og disponere din tid smartere og på den måde få frigivet tid til det, du savner og sukker efter: Om det så er familien, børnene, vennerne, kærligheden, dine fritidsinteresser – eller dig selv. Bogens forfatter lover, at du med god planlægning kan få op til to timer ekstra foræret – hver dag!
Dét, du bruger din tid på, er dét, du bruger dit liv på...
Bestilling: Online>>
Om forfatter Dorthe Rindbo
Dorthe Rindbo er rådgiver med speciale i personlig planlægning og effektivitet, og hendes workshops og foredrag om at få styr på tiden er meget efterspurgte. Hun giver også individuel rådgivning og bestyrer en brevkasse i B.T., hvor hun svarer på læsernes spørgsmål om stress og planlægning.










































