Torskedeller med rodfritter og remo

"Hjemmelavede fiskefrikadeller smager af fisk og ikke af alt muligt andet. De går rent ind hos store som små. Verdens nemmeste hjemmelavede remoulade er finhakket piccalilly fra Cervera rørt med syrnet fløde og hjemmelavet mayo", skriver Lone Kjær i kogebogen Sund på den fede måde.

4 personer

Ingredienser til dellerne
• 400 g torskefilet
• 1 tsk groft salt
• 1 lille løg
• 2-3 spsk hvedemel
• 1 æg
• 1 dl letmælk
• friskkværnet peber
• 2 spsk ekstra jomfruolivenolie til stegning

Ingredienser til rodfritter
• 1½ kg rodfrugter, fx persillerod, gulerod og rødbede
• 1 spsk ekstra jomfruolivenolie
• fint salt

Ingredienser til hjemmelavet remoulade
• 50 g finhakket piccalilly fra Cervera
• 2 spsk mayonnaise
• ½ dl syrnet fløde 9%
• 1 lille bundt purløg
• salt og friskkværnet peber

Tilberedning
• Skær torskefileterne i mindre stykker og kom dem i en foodprocessor. Tilsæt salt og kør, indtil fiskekødet er hakket og sejt.
• Kom fiskefarsen i en skål. Pil og riv løget og rør det i farsen sammen med hvedemel, æg og mælk.
• Krydr med peber og stil farsen køligt i ca. 30 minutter.
• Tænd ovnen på 200 grader, gerne varmluft.
• Skræl rodfrugterne og skær dem ud i stænger. Vend rodfrugterne med olivenolie og fordel dem adspredt på en eller to bageplader med bagepapir. Drys med salt og bag dem i ca. 30 minutter, til de er sprøde.
• Varm olien på en slip-letpande. Form fiskefarsen til frikadeller og steg dem gyldne i ca. 7-8 minutter på hver side ved middel varme.
• Rør piccalilly med mayonnaise, syrnet fløde og klippet purløg. Smag til med salt og peber. Server dellerne med rodfritter og remoulade.

Læs også anmeldelsen af kogebogen >>