Tommy Hilfiger og The Muppets
11. april 2013

Tommy Hilfiger og Walt Disney Company startede i februar 2012 et samarbejde med en “Meet the Family” kollektion, der viste helt nye fortolkninger af udvalgte Disney figurer iklædt klassisk modetøj fra Tommy Hilfiger kollektionen.
Dette forår er turen kommet til The Muppet Show og kollektionen
består af limited- edition t-shirts og sweatshirts med farverige tryk af figurerne fra The Muppet Show, som til lejligheden er klædt i modeller fra Tommy Hilfiger forår/sommer 2013-kollektionen.
Til drengene er der fire t-shirts og en sweatshirt, og til pigerne fire t- shirts, en sweatshirt og en kjole til de mindste. Modellerne er i børnestørrelserne fra 6 måneder til 16 år. De udvalgte figurer er Kermit, Miss Piggy, Animal, Fozzie Bear, Beaker og de vrisne herrer fra logen Statler og Waldorf – med nogle af deres mest kendte citater.
Kollektionen forhandles i Illum og Magasin.











































