tilberedning af flaske
1. februar 2011

Ernæringsmæssigt er der ikke forskel på indholdet. Sundhedsstyrelsen og levnedsmiddelstyrelsen kontrollerer, at produkterne lever op til de internationale standarder, og der er således ingen grund til at bekymre sig om det ernæringsmæssige. Produkterne kan variere en smule i smag og konsistens, hvilket betyder, at nogle børn kun vil tage imod mælk, lavet på det produkt de har vænnet sig til.
Tjek altid pulveret før brug
Modermælkserstatning forhandles i dåser eller pakninger af forskellig størrelse. De er forsynet med holdbarhedsfrist i henholdsvis åbnet og uåbnet tilstand.
Check altid emballagen før brug. Er emballagen beskadiget, bør du få den byttet i forretningen. Læg altid mærke til om pulveret ser normalt ud og lugter, som det plejer, før du giver det til dit barn. Fugt og lugt fra luften begrænser holdbarheden af pulveret, og det er derfor vigtigt altid at sørge for, at beholderen er tæt lukket til.
Kogning af vand til modermælkserstatning
Kogning af vandet til modermælkserstatning anbefales de første 4 måneder. Når barnet er så stort, at det drikker vand af en kop, må det gerne få vand fra den kolde hane.
Tilberedning af modermælkserstatning
Hvis du bruger for lidt pulver i forhold til vand, får dit barn for få næringsstoffer, og bruger du for meget pulver i forhold til vand, får barnet for lidt væske og barnets nyrer.
Derfor er det vigtigt at brugsanvisningen altid følges nøje, og at du kun benytter medfølgende måleske. Hvis du mister måleskeen, så kontakt producenten og få tilsendt en ny.
● Vandet koges inden tilberedningen.
● Vandet afkøles derefter til spisetemperatur (cirka 37 grader) inden pulveret blandes i.
● Pulver blandes i. Strøgne mål skal være strøgne til måleskeens kant.
● Maden er klar til barnet.
Hvorlænge kan den færdige mælkeblanding holde sig?
Opvarmet modermælkserstatning skal bruges straks. Efter et par timer i stuetemperatur begynder bakterier at udvikle sig i mælkebladningen. Det er derfor vigtigt, at rester smides ud straks efter barnets måltid.
Husk god hygiejne omkring tilberedning
Både sutter og flasker skal renses og koges en gang i døgnet.
Vær altid opmærksom når du tilbereder eller skolder flasker. Husk, at du står med kogende vand, så selvom dit barn skriger af sult er det vigtigt at bevare roen og undgå forbrændinger.
Tilberedning af flere flasker
Du kan godt lave flere flasker på én gang, men husk at hurtigkøle mælkeblandingen straks under rindende koldt vand. Derefter skal mælkeblandingen opbevares i køleskab, til den skal bruges. Temperaturen i køleskabet skal være 5°C eller derunder.
Opvarmning af færdige mælkeblandinger
Anbring flasken med den færdige mælkeblanding i en skål med varmt (ikke kogende) vand i et par minutter. Ryst flasken og check mælkens temperatur ved at dryppe et par dråber mælk ud på din håndryg, eller undersiden af din underarm. Mælken skal hverken føles kold eller varm.
Brug aldrig mikrobølgeovn til opvarmning af flasker. Flaskerne kan eksplodere og forårsage forbrændinger på dig og dit barn. Det er også svært at nå en ensartet temperatur af indholdet, når du opvarmer i mikrobølgeovn, og du risikerer således at skolde dit barn.
Mælkeblandninger og termokander
Opbevar aldrig færdigblandet mælkeblanding på termokande. Hvis du skal på tur og gerne vil anvende termokanden, kan du bruge den til at opbevare kogende vand i.
Modermælkserstatningen kan du have afmålt og parat i sutteflasken. Bland erstatning og vand fra termokande lige før brug (husk at checke mælkens temperatur før brug).