tendenser udviklet af mudpie
23. juli 2007

Bettina Randazzo, CIFFKIDS projektleder, fortæller:
“CIFFKIDS er blevet en af de største børnemesser i Europa, og messen vokser til stadighed fra sæson til sæson. Mange internationale brands har nu valgt at præsentere deres kollektion for det europæiske marked i København.”
“Dette indebærer, at CIFFKIDS nu befinder sig på et internationalt niveau, hvor antallet af udstillere og besøgende fra mange lande i Europa og endda fra hele verden stiger år for år,” tilføjer Bettina Randazzo.
Det er anden sæson, at CIFFKIDS har valgt at samarbejde med det London-baserede globale modeefterretningsfirma, Mudpie Trends, for at udvikle SS/08-tendenser til deres CIFFKIDS Trend Catwalk Show.
Mudpie har udelukkende udviklet 4 tendenser – Natural Structures, Nu Authentics, Sustainability og Old World Explorer – baseret på temaerne i Mudpies mest sælgende SS/08-tendendsbøger sammen med deres spændende nye online-tjeneste www.mpdclick.com. Præsentationen vil udforske fire historier og dermed hjælpe med til at vejlede og inspirere detailhandleren ved udvælgelse og indkøb til næste sæson.
“For at opretholde det høje niveau inden for mode og tendenser, der forventes af deltagerne i CIFFKIDS, har vi valgt at samarbejde med det velrenommerede, engelske børnetendensbureau Mudpie. Vi er meget glade for at bruge deres konsulenttjeneste på ekspertniveau inden for tendenser for anden sæson i træk, og vi synes de fire nye tendenser, de har udviklet til vores SS/08 show, er meget spændende. Temaerne bliver brugt af stylisten Iben Leth, der er ansvarlig for CIFFKIDS tendensshow”, slutter Bettina Randazzo.










































