Tandpleje

Af redaktionen

Tilbud om tandpleje
Fra fødslen og til det 18. år er dit barn med i den kommunale tandplejeordning, der tilbyder vejledning i forebyggende tandpleje, undersøgelse og behandling. Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvornår der bliver indkaldt til førstegangsbesøg på tandklinikken. Nogle steder får du en indbydelse til forældresamtale, når barnet er i 3-5- måneders-alderen. Andre steder indkaldes til tandsnak og evt. undersøgelse i 1-års alderen, og endelig er der klinikker, som indkalder til legemøde, når barnet er mellem 2 og 3 år.
Når små børn falder, er det ofte deres læber og fortænder, det går mest ud over. Det ser tit meget værre ud, end det er, fordi det kan bløde meget.
Hvis der kun er slået et lille stykke af tanden, kan man få den slebet hos tandlægen, så den ikke river tungen.
Mælketænder kan slås op i kæben, men kommer ofte ned igen efter et par måneder. De blivende tænders anlæg kan dog være ramt.
Er tanden slået, kan den ændre farve, og hvis tanden dør (det vil sige, at nerven i tanden dør), vil der eventuelt senere vise sig en tandbyld oppe over tanden i tandkødet. Da må mælketanden fjernes, idet den ellers kan gøre skade på den nye tand, som ligger tæt på mælketandens rod.
Tag altid kontakt til tandplejen i din kommune, hvis dit barn slår sine tænder. Tandlægen kan vurdere, hvor stor skaden er, og fortælle dig, hvad du kan gøre. Tandplejen kan ligeledes være dig behjælpelig med at udfylde skadesanmeldelse til forsikringsselskabet. Det er evt. skader på de blivende tænder, man er opmærksom på.
Børn, der har slået tænder løse, bør ikke spise rugbrød, hårde æbler m.m. i en uges tid efter skaden er sket. Derimod er skånekost som grød og lignende er i orden.


Huller i tænderne
Det første tegn på karies / huller i tænderne er "kridtstreger" langs tandkødsranden eller en mørk plet på tyggefladen. Karies kan udvikle sig langsomt fra misfarvningen på tanden til et behandlingskrævende hul.
Årsagen til huller er de bakteriebelægninger, der sidder på tænderne. Hvis mundhygiejnen er dårlig, vil et hyppigt sukkerforbrug medføre øget tendens til huller, fordi bakterierne omdanner sukkeret til syre, som efterhånden opløser tændernes emalje.
Hold særligt øje med dit barns nyfrembrudte mælketænder. Bakterierne kan lettere sidde "i fred" på en tand, der ikke er fuld frembrudt og ikke bruges til at tygge med. Ved daglig tandbørstning med fluortandpasta "hærdes" tænderne - en beskyttelse nyfrembrudte tænder ikke har.
Der udvikles aldrig hul i en ren tand. Sørg derfor for at få fjernet alle bakteriebelægninger på tænderne hver dag ved grundig tandbørstning

Tandpasta
Brug en mild tandpasta, der indeholder fluor. Hvis du har problemer med at holde tænderne rene, må du være tilbageholden med at give dit barn søde sager, incl. saftevand. Søg tandlæge, hvis du observerer hvide streger på tænderne langs tandkødet eller mørke pletter i furerne på kindtændernes tyggeflader.
Det allervigtigste for barnets tænder er tandbørstning. Derfor er det godt at starte tandbørstningen, så snart den første tand er synlig i munden.Forældre opfatter af og til tandbørstning på små børn som et overgreb, fordi barnet måske skriger og vrider sig. Men det er misforstået godhed mod barnet, hvis man undlader at børste tænderne. Det er nemlig endnu mere synd for barnet, hvis der kommer huller.
2 minutters tandbørstning morgen og aften er trods alt bedre end 1 time i tandlægestolen!
Dit barn har brug for hjælp til tandbørstningen indtil 10-12 års alderen.
Børst dit barns tænder helt rene morgen og aften, også selvom barnet ikke har lyst. Det varer nemlig ikke ret længe, før barnet opdager, at der er nogle ting, der skal gøres. Og så bliver tandbørstningen ofte både rar og hyggelig.
Lad eventuelt dit barn få en tandbørste, som barnet kan kigge på og putte i munden, mens det ligger på puslebordet. Brug selv en anden tandbørste. Støt barnets hoved, så du ikke skader barnets mund. Børst med små gnubbe- eller cirkelbevægelser langs tandkødsranden - og på tyggefladerne, når kindtænderne bryder frem.
Det kan være en god idé at sætte et spejl op over barnet, så det kan se, hvad der foregår. En sang, leg eller en historie kan også hjælpe med til at gøre tandbørstningen lettere. Børn i trodsalderen bruger gerne tandbørstetidspunket til at markere sig, men det går oftest over, hvis man fastholder tandbørstningen.
Når barnet bliver større, er det lettest at sidde med barnet på skødet - og støtte barnets hoved mod kroppen. Hold ud i kinden med en finger og børst med den anden hånd.
Når kindtænderne kommer, er tandpasta nødvendigt, idet det er vanskeligt at børste de knudrede tænder rene uden tandpasta.

Rokketænder
Udskiftningen af barnets mælketænder begynder i 5-6 års alderen – og fortsætter, indtil de sidste kindtænder er udskiftet i løbet af 10-12 års alderen. De nye tænder skal holde hele livet. Derfor er det utrolig vigtigt at blive ved med at hjælpe barnet med tandbørstningen.
Måske synes både du og barnet, at det sagtens selv kan klare tandbørstningen. Alligevel er det af stor betydning, at du er tilstede og kan kontrollere, at det kommer hele vejen rundt. Især fordi barnet nu skal børste både store og små, faste og løse, mælketænder og blivende tænder på en gang.
Ved overgangen til de blivende tænder skal du skifte første tand tandpastaen ud med zendium junior tandpastaen, som indeholder xylitol og mere fluor.
Næsten alle tandpastaer er tilsat fluorid (i daglig tale "fluor"). Fluortandpasta er et effektivt middel til at formindske risikoen for karies (huller), idet fluor styrker emaljen, så den ikke så let går i opløsning. For meget fluor kan dog skade tænderne.
Hvis et barn får for store mængder fluor under tanddannelsen, kan det medføre tanddannelsesforstyrrelser i form af dental fluorose, misfarvninger og misdannelse i tændernes emalje.
Du kan bruge tandpastaer med et lavt fluorindhold, der er specielt beregnet til små børn. I zendiums "første tand" har vi "skruet ned" for de dele af indholdet, f.eks. skummemidlet, der kan genere dit barns slimhinder som er væsentligt mere følsomme end voksnes.
Men du kan også vælge at bruge voksentandpasta, dog ikke mere end hvad der kan ligge på barnets lillefingernegl, svarende til en ærts størrelse.
Det er dig som voksen, der doserer tandpastaen på tandbørsten, og ikke dit barn!
Små børn har ikke kontrol over deres synkerefleks, derfor sluger de betydelige mængder tandpasta. Nogle børn kan også finde på at spise tandpasta.
Allerede som helt små begynder børn at få vaner - både gode og dårlige. Og de kan have en utrolig viljestyrke med hensyn til, hvad de vil spise og drikke. Søde drikke i sutteflasken eller koppen og en pakke rosiner er starten på dit barns sukkerkarriere. De søde drikke er ikke bare dårlige for tænderne. De mætter også, så barnet spiser mindre mad.

Vand er godt
Små børn har brug for at drikke meget, og vand eller tynd usødet te er glimrende til at slukke tørsten.
I stedet for at give barnet kiks, kager og rosiner kan I give frugt, majs, oste-stænger, brød og riskager.
Hvis der skal spises sødt, så giv det i forbindelse med et måltid og helst med noget groft mad bagefter. Tygning stimulerer spytdannelsen samtidig med, at den grove mad i en vis grad "renser" tænderne. Spyt "skyller" tænderne. I spyt findes stoffer, der mindsker syrepåvirkningen fra bakterierne.