tal om depression og angst

"Børn afkoder nemt, hvad der i orden at tale om, og hvad der skal ties stille med. Men det er ikke børns opgave at bryde tavsheden. Den opgave skal de voksne tage på sig", siger Karen Glistrup, som lægger op til samtale mellem generationerne om svære ting som depression og angst ...

Titel: Snak om angst og depression
Forfatter: Karen Glistrup
Forlag: PsykInfo Forlaget
Bestilling: Online>>

Tal med børnene om depression
Man beskytter ikke sine børn ved at fortie, at far eller mor kæmper med en psykisk lidelse. Åbenhed er den eneste udvej, skriver Karen Glistrup i bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.
At man ikke kan skjule ret meget for børn, er en af familieterapeuten og forfatteren Karen Glistrups vigtige pointer. Børn mærker, når noget er galt i eller omkring familien, men hvis ingen taler med dem om det, begynder de at fantasere om det, de har sanset og set. Med sin bog vil Karen Glistrup hjælpe voksne til at tale med børn om det, der forekommer ubærligt og umuligt at dele.

Voksne skal turde tale med børn
Snak om angst og depression er titlen på hendes bog, der med sit brede format egner sig perfekt til at blive lagt tværs over små og store lår i sofaen derhjemme. Grafisk er teksten delt op, så noget er skrevet til små børn, andet til større børn og noget til de voksne. Man kan bladre og læse bare dét, som har interesse. Det tunge emne lettes af den lyse sprogtone, Janne Jørgensens lune digte og Pia Olsens finurlige tegninger.
"Da jeg var barn, smugkiggede børn i Steen Hegelers Hvordan mor?, der bragte datidens tabu, det seksuelle, ned i børnehøjde. Det er mit håb, at ”Snak om angst og depression” på samme måde kan medvirke til at bryde vore dages is omkring psykisk sygdom. Voksne skal turde tale med børn om, at man kan have det skidt i sjælen, og om hvad det i det hele taget vil sige at være nedtrykt eller sygeligt bange. Det vil alle få det meget bedre af", siger Karen Glistrup.

Inspiration til samtaler
Da bogen netop angriber sit emne fra mange vinkler og på flere niveauer, har den en meget bred målgruppe. Udover børnene og deres forældre vil bedsteforældre og andre pårørende kunne bruge den til højtlæsning eller som inspiration til samtaler med børnene. Lægerne kan have bogen liggende i venteværelset, børnehaven kan have den stående i reolen med børnebøger og sundhedsplejersken kan have den med i sin taske.

Snak kan mindske følelser af skyld og forladthed
Som socialrådgiver og familieterapeut har Karen Glistrup mødt mange familier, hvor en psykisk lidelse hos en af forældrene var et problem, der ikke blev talt højt om.
"Børn opfatter måske 10 gange så meget, som voksne tror, de er i stand til at forstå, og de arbejder hele tiden på at skabe sammenhæng i det, de ser. Hvis ingen vil dele deres iagttagelser med dem, tolker de let situationen således, at når der er utryghed og uro i hjemmet, må det have noget med mig at gøre. Barnet får følelser af skyld og forladthed. Af ikke at blive set. Og det er rigtig usundt for dets psykiske udvikling", pointerer Karen Glistrup.
"Hellere sige rent ud, at man nogle gange har det så dårligt, at man ville ønske, man var en engel i himlen. Det, som kan siges, bliver mindre truende", siger Karen Glistrup, der har ladet børn læse manuskriptet, inden bogen gik i trykken.
"Børnene sagde spontant, at det var virkelig spændende at læse om. Psykiske sygdomme, især angst og depression, bliver gjort konkrete. Og de begreber, der knytter sig til dem, bliver herved en del af børns sprog, hvad de absolut ikke har været. ”Psykesnakken’” skal selvfølgelig ikke fylde for meget, men den skal absolut heller ikke forties", fastslår Karen Glistrup.