svigermor i kampform

Hej Charlotte,
Min kæreste har et dårligt forhold til sin mor. Hun melder bestemt sine behov ud og spørger ikke ind til andres behov. Jeg er gravid og svigermor har allerede sagt: "Der vil være et andet sæt regler hos mig over for den lille end der er hos jer!". Hun melder ud, at hun vil have et forhold til sit barnebarn på en måde der varsler konflikt. Jeg har ikke engang selv set mit barn endnu. Jeg sagde til hende, at hun meget gerne må komme forbi i en bestemt uge. I stedet for at sige: "Det bliver hyggeligt" eller "Jeg glæder mig til at se jer", svarer hun: "Ja, for det er jo vigtigt at jeg får et forhold til mit barnebarn".

Hun respekterer i sit forhold til sine børnebørn ikke forældres regler, hun giver børn mad, som forældre tigger hende om ikke at give dem. Hun pådutter dem sit behov for konstant nærhed. Det værste ved hendes omgang med børn er at hun konstant lyver: F.eks. siger hun: "Der er ikke flere kager!". Barnet skriger - og så fremtryller hun flere kager. Alt foregår sådan flere gange i timen - mindst 10 gange ved middagsbordet. Hun kan ikke sige nej, men gør det alligevel konstant for så at give efter. Slik har hun også introduceret i børnenes liv, mens de kun kendte til frugt. Det gjorde hun bag forældrenes ryg og imod deres udtrykte ønske, som en lille hemmelighed mellem hende og barnebarnet, der fik maveonde.
Pga. hendes adfærd lærer børnene at ignorere hende og hun har samme forhold til sine børn. Hun kan nærmest gå i opløsning uden at de reagerer.

Jeg havde et dejligt forhold til min tidligere svigermor, fordi hun formulerede sine behov som ønsker. Man følte man gav hende en gave. Min eks kom tættere på sin mor pga. vores forhold. Hun sagde til mig, at hun var glad for mig, fordi jeg ikke "forsøgte at ændre kemien" i familien og styrkede den. Jeg ville i samme ånd forsikre min nye svigermor om at hun ikke vil blive udelukket, hvis jeg ikke fornemmede, at hun har en kampplan. Det er umuligt at overraske positivt: Hun fnysede af en af de gaver, som jeg spontant gav hendes barnebarn og kom med en dum kommentar. Når vi giver hende gaver, taler hun om at bytte gaven, før hun har åbnet den. Når man er hos hende, går hun i gang med at planlægge det næste besøg, som hun har KRAV på. Hun kan finde på at diktere hvor mange pebernødder min kæreste må tage foran hele familien og tigge ham om at lægge nogle tilbage i skålen. I det hele taget plager hun de mennesker, som omgås hende. Hendes børn afbryder i ny og næ forbindelsen - lige lidt ændrer det sig. Det virker som om, at alle agerer aflastningsfamilie.

Lader jeg tingene gå deres gang så frygter jeg konflikter. Jeg vil gerne være et team og synes det er en dårlig ide, at hun allerede har defineret sine regler som "anderledes fra vores". Hvordan får jeg følelsen af at min svigermor glæder sig sammen med os over vores nye barn i stedet for at blive kvalt i de krav, som hun allerede stiller til det ufødte barn på en måde, der virker trodsig over for os? Gør jeg intet, så bliver forholdet anstrengt, for min kæreste vil undgå hende og har sagt, at hun ikke får lov at passe barnet. Han har mange års og dårlige erfaringer med, at intet tilfredsstiller hende.

__________________________________________

Tak for dit spørgsmål og hjertelig tillykke med din graviditet og at du nu skal til at være mor.
At skal til at være forældre første gang, tager ofte nogle udfordringer med sig i forhold til egne forældre og svigerforældre. Ved et hvert barns fødsel, fødes foruden barnet jo også et forældrepar og 2 hold bedsteforældre. Man skal alle sammen til at finde sig tilrette og etablere sig i en nyetableret familieenhed. Mange forventninger kommer i spil, når en ny generation melder sig. Både de ”unge” forældres forventninger og de ”gamle” forældres forventninger.

Oftest er det glæden, de varme forventningsfølelser over alt det der skal til at ske, der er dominerende. Det er for de fleste er berigende at blive bedsteforældre, ligesom det meget ofte er berigende at have bedsteforældre. Det kan udarte sig til at være en god og betryggende kærlighed hinanden imellem, hvor alle parter både har noget at give og noget at modtage til dette nye fællesskab.

Men nogle gange kan forholdet mellem voksne børn og forældre blive ekstra problematiske og vanskelige, når der kommer et nyt lille familiemedlem til. Det kan være gamle og svære følelser der kommer op til overfladen, og det kan være mange forskellige ting, der bunder i gamle oplevede ting. Når vi skal til - og bliver forældre sker der det, at vi bliver mindet om vores egen barndom, om hvordan det var at være barn og om hvordan vores forældre var forældre for os. Dette gælder både for den der skal være far og den der skal være mor. For nogle kan det aktivere nogle gamle og ubearbejdede ting, som kan være svære at have med at gøre og få betydning for hvordan vi har det.

Ligeledes kan det, at skulle være bedstemor også aktivere nogle følelser og tanker om hvordan man har forvaltet sit eget forældreskab. Bedsteforældre kan nogle gange opleve det som at få en ny eller endnu en chance, for at gøre det bedre end de synes det lykkedes omkring deres eget forældreskab. Nogen bedsteforældre har meget lyst til at være mere nærværende, iagttagende og nydende, i stedet for at være styrende og opdragende, sådan som de husker de var nødt til af forskellige grunde, at være i deres eget forældreskab. Jeg tror, det er en ikke ubetydelig faktor for den måde, der er nogle der forvalter deres bedsteforældreskab på.

Dette kan måske være noget af en forklaring, men det betyder ikke at det ikke er meget svært og belastende, når en svigermor blander sig i din families private liv, prøver på at sætte dagsordenen og ikke respekterer jeres måde at være familie på.

Nogle svigermødre kan desværre have en tendens til at blande sig i de unges liv og faktisk være medvirkende til at det unge par får nogle vanskeligheder i deres forhold, grundet at det er svært at forholde sig til at det er den enes mor og den andens svigermor. Nogle gange kan det desværre også give anledning til, at forældrene føler sig usikre og føler de ikke slår til, og at den måde de forvalter forældreskabet på ikke er godt nok.
Jeg oplever i min praksis mange mødre og fædre fortælle om, det er vanskeligt at komme overens med sin svigermor, når de venter barn og når den lille ny kommer til verden. Mange svigerdøtre oplever som du, at der er en indblanding fra svigermor, som gør de bliver kede af det og meget provokeret over denne indblanding i deres private liv. Følelsen af, at det ikke er rimeligt er fuldt forståeligt. Mange mødre oplever som du, at svigermor blande sig for meget og samtidig er der mange mødre, der føler de ikke bliver respekteret af deres svigermor.
Forholdet mellem dig, din partner og din svigermor skifter karakter, nu hvor I venter barn. Jeres forhold er mere forpligtende, end det var inden I skulle have barn sammen. Jeg tænker, at både du og din svigermor har et stort ønske om, skal fungere godt og helst uden problemer, eller som et team, som du skriver.

For mange er det nødvendigt at tale om og drøfte undervejs, de forskelligheder og de forskellige forventninger der er til stede, hvis der skal skabes rum og en mulighed for at komme videre og skabe en forandring i hvordan i hver især forholder jer til situationen. Mit råd til jer vil være at I får talt med din svigermor, får talt om hvilke forventninger I har til hinanden, for at få en nærmere forståelse og også en respekt for hinandens tanker og holdninger. Jeg ved du skriver det er svært at tale med hende om tingene, men prøv alligevel en gang mere. Måske kunne det også være en ide at få hjælp til at tale sammen, ved at kontakte en psykolog eller en anden udenforstående til en familiesamtale, hvor I får italesat konflikterne mellem jer. Faktisk kan konflikter der ikke bliver italesat være med til at der skabes en yderligere afstand mellem jer.

Man kan vel i virkeligheden sige, at det er en kunst t bevare de bånd der er til forældre og svigerforældre, men samtidig også gøre sig uafhængig af dem, på en måde så man oplever sig som herre i eget hus og eget familieliv. Familien spiller en stor rolle i vores liv og har stor betydning for os og for hvordan vi har det i dagligdagen.

Men det er vigtigt I får markeret jeres grænser. Sig fra når og hvis jeres grænser bliver overskredet. Vær meget klar i jeres udmeldinger, fortæl meget klart, hvordan I ønsker hun hjælper jer og støtter jer.

Husk også at anerkende og værdsætte højt over for din svigermor, når hun gør noget I er glade for, så hun på denne måde også får en fornemmelse af, hvordan hun hjælper bedst. Lav nogle helt klare aftaler om hvem der bestemmer, når I er sammen. Må hun f.eks. bestemme nogle andre ting, når I er sammen i hendes hjem, end når I er hos jer.
Fortæl om jeres tanker og holdninger til opdragelse, så hun får en fornemmelse af hvad I tænker.

Du skal ikke blive bange eller fortvivlet over, hvis din svigermor reagerer med irritation, ked af det hed eller hun bliver fornærmet. Det er altid svært at føle sig kritiseret, og en reaktion er naturlig, og det skal ikke give dig anledning til at tro du har skubbet hende væk fra jer, eller gør dig upopulær.

Konflikter kan faktisk nogle gange være med til at skabe forståelse og kontakt. Hvorimod når man forsøger at undgå konflikter kan det resultere i, at der skabes mere afstand.

Du og din kæreste skal tage jeres følelser alvorlige og handle på dem, for jeres egen skyld. At tage det alvorligt og handle på det, er også en måde at pleje og passe godt på jeres forhold og få mulighed for at være familie på lige netop den måde i gerne vil være familie på.

Jeg håber du kan bruge mit svar, du er velkommen til at skrive igen, hvis du har yderligere spørgsmål.

Jeg vil også anbefale dig at læse bogen: ”Guide til bedsteforældre og deres børn. Sådan får tre generationer det bedste ud af hinanden”. Bogen er skrevet af psykolog Margrethe Brun Hansen, og er fyldt med gode forslag og råd om, hvordan man kan komme overens med hinanden, og om hvordan bedsteforældre, forældre og børnebørn får det bedste forhold til hinanden. Måske kunne det også være en god ide at din svigermor læste den og I sammen talte om, de gode råd der er beskrevet i bogen.

Jeg ønsker jer alt det bedste med jeres kommende liv.

Venlig hilsen