svigermor

Hej Charlotte,

Nu har jeg et stykke tid set dig give andre forældre nogle gode svar på deres problemer, så jeg håber at du måske også kan hjælpe mig.

Mit problem er ikke uhørt, det hedder svigermor. Jeg ved, at mange har problemer med deres svigermødre, men når jeg læser om andres problemer er der alligevel aldrig nogen der helt svarer til mit problem. Jeg tror nemlig at, min svigermor er besat af mit barn!

For 2½ år siden blev jeg mor til min lille datter. Hun var så sød og dejlig. Desværre fik hun kolik allerede et par dage gammel. Min svigermor respekterede aldrig vores bekymringer og frustrationer over denne forfærdelige kolik. Hun troppede op uden for vores dør selvom vi havde frabedt os besøg – da det så ud til at hjælpe på kolikken ikke at have besøg.

Men svigermor var ligeglad, hun ville se sit barnebarn. Konstant gjorde hun mig i tvivl om det var min skyld at min datter græd. Hun mente at det ville hjælpe hvis hun passede hende, hvis hun bare kunne få hende for sig selv – så ville min datter få det bedre. Sådan har det været lige siden. Hun skal konstant forsøge at være bedre end mig. Det viser sig f.eks. ved at hun i en uendelighed fremhæver hvad min datter har sagt af søde ting til hende, eller at hun giver hende meget store og dyre gaver, som hun ved jeg gerne vil give min datter. Det handler om dukker, bamser og videoer og lign. I det hele taget føler jeg at svigermor vil have mit barn. At min datter helst skal vælge hende frem for mig. Svigermor sætter også spørgsmålstegn ved alt hvad jeg gør, trods det at jeg har en pædagoguddannelse og selv mener at jeg er i stand til at tolke mit eget barns signaler. I hvert fald får vi aldrig andet end ros for vores datter både med hensyn til udvikling, selvstændighed, fantasi og nysgerrighed.

Vi tog tidligt i min datters liv den beslutning at flytte langt væk fra dem, da vi ikke kunne holde deres konstante pres, for at se vores datter, ud. Men da de har bil er det jo ingen hindring og presset ligger der stadig, dog med lidt længere intervaller. Nu skal vi så i stedet høre på at svigermors liv er blevet dårligere fordi hun ikke kan se vores datter hver uge, og at vi har taget det dyrebareste i hendes liv fra hende. Men jeg tænker at det da ikke kan passe, at svigermors liv skal afhænge af min datter! Det ansvar er hun da både for lille til og et sådant bør da aldrig puttes på et andet menneske. Men svigermor har altid ment at så snart hun blev bedsteforælder ville hendes liv blive bedre. Hun har også et liv de færreste misunder hende. Hun er syg og har skånejob og har ikke mange veninder, folk kan ofte ikke holde hende ud ret længe af gangen..

Samtidig er hendes mand 15 år ældre end hende og er ved at være gammel. Men det rokker ikke ved at jeg har fået nok. Min datter virker påvirket når de har besøgt os, hun er ofte helt rundt på gulvet fordi svigermor altid skal forsøge at diktere hvad hun skal lege med og hvornår. Det er min datter slet ikke vant til. Samtidig må min datter ikke sige noget om sin mormor, som hun ellers er meget bundet til, fordi svigermor er så jaloux på hende. Jeg er nu ved at være på grænsen til at blive skilt fra min mand, fordi jeg ikke kan holde hans forældre ud længere. Hvad skal jeg gøre?

Jeg gider ikke længere at bruge kræfter på at få et godt forhold op at stå mellem svigermor og min datter. Tværtimod er jeg begyndt at blive imod noget som helst forhold mellem dem, selvom min datter er glad for hende. Men jeg har det altid dårligt når hun kommer og bagefter, så på den måde går det ud over min datter i sidste ende.

Det skal lige siges at min datter er deres første barnebarn og at min svigermor er meget dominerende og har været det gennem hele min mands liv. Hun har enormt svært ved at forstå at jeg bestemmer over mit barn. Hun tror altid at mine og min mands grænser kan diskuteres, når hun ikke er enig i dem eller de går ud over hende. F.eks. at vi ikke har tid til at se dem i et par måneder. Min mand synes også hun er for meget. Han vil helst have et temmelig periferisk forhold til dem, men ofte virker det til at han har svært ved at sige fra overfor hende, selv når hun gør mig uendelig ked af det. Hvad skal jeg dog gøre for at få hende til at påvirke os alle sammen så meget? Både jeg og min mand indbyrdes og mig og min datter?

Med venlig hilsen den trætte.

_________________________________________________-

Kære trætte

Tak for dit spørgsmål og de søde ord om mine svar her i brevkassen.

Jeg kan i dit brev læse, at du står i en vanskelig situation med din svigermor. Det er altid en belastende situation ikke at kunne komme overens med sin nærmeste familie.
Du og din mand har taget en beslutning, om at flytte fordi I var enige om, at din svigermor ikke skulle være for dominerende i jeres liv. Denne beslutning skal I holde fast i, men I skal have sagt mere tydeligt til hende hvad I vil have hun blander sig i og ikke blander sig i. At hun hele tiden får dig i tvivl om hvorvidt du gør tingene godt nok og om du er en god mor, er på ingen måde rimeligt eller holdbart, hverken for dig, din lille pige eller din mand.

Du skal tro på din egen dømmekraft i forhold til hvordan du er mor, og om hvad der er bedst for din datter. Jeg ved det er lettere sagt end gjort, men jeg tror du er nødt til at indse og acceptere det vil koste et (svært) stykke arbejde fra din og din mands side.

I skal fortælle hende hvordan I vil have hun skal og kan indgå i jeres familie som farmor, og meget klart gøre grænserne tydelige for hende.

Du og din mand skal prioritere, at få jeres egen lille familie til at fungere på helt jeres egne betingelser, og passe godt på hinanden og jeres forhold. I har en dejlig pige, som fungerer godt, og det skal I selvfølgelig tage som et tegn på, at I gør det fint og godt for jeres lille datter.

Du må tage en snak med din mand om, hvordan du har det med din svigermor, fortælle ham hvordan du bliver påvirket af det og er ked af det. Du må fortælle ham, at det ikke kan forsætte på denne måde. I må finde ud af sammen, hvordan I kan få sat grænser for hvilken rolle hun skal have i jeres familie.

Det kan være svært, men det er vigtigt, at I står sammen om det og er enige om hvad i vil gøre og hvordan. I har brug for hinandens støtte til denne opgave. Tal med hinanden om hinandens grænser, og vær opmærksom på, at jeres grænser kan være forskellige, da I jo er følelsesmæssigt forskellig involveret. Din mands grænser vil være anderledes end dine, da han jo er anderledes følelsesmæssigt involveret end du er, da det jo er hans mor.

Snak sammen om, hvordan I kan få løst problemet, hvordan I kan få det sagt til hende. Hvis det er svært at få det sagt, kunne det måske være en ide at sende hende et brev, hvori I skriver hvordan I har det, og hvordan det påvirker jer at hun ikke respekterer jeres måde at være forældre på.

I har ikke ansvar for at fylde din svigermors liv ud, hun er et voksent menneske, som selv må tage ansvar for sit liv, og de valg hun har taget i livet.

Hvis det forsat vil fylde meget i jeres liv, kunne det måske være en ide at få hjælp til opgaven af en udefra. Nogle gange kan det hjælpe at tale med en udenforstående, for at få øje på nogle andre vinkler på situationen, og hermed give nogle andre handlemuligheder.

I er meget velkomne til at kontakte mig for en rådgivningssamtale om situationen.

Jeg ønsker jer forsat rigtig meget held og lykke og håber i finder en løsning på jeres problem, så I forsat kan passe godt på jer selv og jeres lille familie.

Venlig hilsen