svær vuggestart for adoptivbarn

Kære Charlotte,
Vi har fået en dejlig datter, som vi hjemtog fra Sydafrika i juli 2009. Siden da har jeg været på barsel og nu er det så blevet tid til vuggestuestart.
Vi ved og har mærket på egen krop at tilknytning og tryghed tager tid, når man først er blevet efterladt på et hospital, dernæst kommet til et børnehjem og så pludselig får forældre. Derfor har vi ønsket en lang indkøring for vores datter, men personalet mener ikke at vores datters fortid har relevans for hendes start i vuggestuen. Er jeg overbekymret, som de siger, eller skal jeg holde fast i at vores datter har brug for lang tids indkøring? Jeg har afsat en måned …
Hun vil ikke spise eller sove der - og hun har nu været dagligt i vuggestue i en uge. Jeg føler at institutionen er træt af at skulle tage dette hensyn. Hvad kan jeg gøre for at råbe personalet op?
På forhånd tak for dit svar.
_________________________________

Tak for dit spørgsmål og hjertelig tillykke med jeres lille datter.
Efter endt barsel er det nu blevet tid til vuggestuestart for jeres lille pige og jer forældre. Jeg tænker, I må fyldt op af mange tanker, om hvordan det skal gå, og om hvad der vil være den bedste måde at lave indkøring i vuggestuen, så I sikrer jeres datter den bedst mulige start.
Fordi I er så opmærksomme på, hvor vigtig starten på institutionslivet er for jeres datter, har I valgt, at afsætte en måned til indkøring, så hun har mulighed for stille og roligt at lære vuggestuen at kende. Det er det bedte og fineste I kan gøre for jeres lille datter, da hun formentlig vil få lidt sværere ved denne overgang fra hjem til vuggestue, end andre børn. De svigt hun tidligere har været udsat for, betyder hun har sværere ved at knytte sig til og blive tryg ved den nye vuggestue, og har brug for længere tid end andre børn.

Samtidig skal hun til, at lære at tro på/erfare igen og igen, at mor og far kommer igen selv om de går og forlader mig. For at hjælpe hende bedst muligt med dette, er en længere indkøring både det bedste og nødvendigt for at jeres datter bliver tryg ved den nye situation.

At lave en overgang fra hjem til vuggestue, skal for et adoptivbarn med tilknytningsvanskeligheder altid foregå meget respektfuldt og nænsomt for barnet.

For at der på bedste vis skal skabes en positiv relation mellem din datter og en primær voksen i vuggestuen, kræver det, de er meget lyttende, opmærksomme og parate til at modtage din datters signaler, og så tilpasse kontakten til hende ud fra dette.

Din datter har sandsynligvis brug for lidt længere tid til, at se de nye voksne an, mens hun stadig er i sikre hænder hos mor. Det er rigtig vigtigt at hjælpe hende på vej, og støtte hende i det er ok, at være lidt tilbageholdende og udvælgende i sin kontakt til ”fremmede” mennesker.

Hvis vuggestuen alt for hurtigt og rutinemæssigt kontakter – og forventer kontakt - kan det virke overvældende og det kan give reaktioner af forskellig art, som tilbagetrækning og ringe kontakt og tillid, hvilket betyder der skabes en negativ relation. Institutionerne skal i deres arbejde altid tage udgangspunkt i det enkelte barns særlige behov, og det gælder selvfølgelig også det adopterede barn, som altid vil have nogle særlige behov.

Man kan jo indsluse et lille barn på mange måder. De fleste institutioner har en nogenlunde fast rutine for hvordan de gør, og det er et godt tilrettelagt forløb for de fleste forældre og børn. Men naturligvis skal denne rutine kunne brydes, så det netop bliver muligt at tage de hensyn, der skal tages i specielle tilfælde. Og jeres lille datter, som er adopteret for ca. 1 år siden, skal der tages specielle hensyn til i indkøringen.

Du skriver, I har mærket på egen krop, at tilknytning og tryghed tager tid, når man har haft en start på livet som jeres lille datter har. I er derfor naturligvis meget opmærksomme på, at jeres datter har behov for en anderledes start i vuggestue end de andre børn, da hun har noget andet med i bagagen, som indebærer at hun både har oplevet at blive svigtet og forladt.

Jeg tænker på, om I mon har haft et møde med vuggestuen, hvor I har haft mulighed for at fortælle om jeres datter og om hendes start på livet? Det er ikke altid personalet i daginstitutioner har kendskab og erfaringer med, at modtage adoptivbørn i institutionen, hvilket giver dem nye og anderledes udfordringer end de er vant til.

Som forældre har man måske en forventning om, at personalet ved, hvad det har af betydning for et barn at være adopteret. Men jeg har flere gange hørt, at dette ikke er tilfældet i den virkelige institutionsverden, og kan også læse det er tilfældet med personalet i jeres vuggestue. At de siger til jer, at jeres datters fortid/tidlige start på livet ikke har relevans for hendes start i vuggestuen, er direkte forkert!

Jeres datter har andre behov og er ikke som andre børn, fordi hun har været svigtet og forladt. Det har naturligvis sat sine spor, som der skal tages meget respektfuldt hensyn til i lang tid.

Du er på ingen måde overbekymret. Jeg er helt uforstående over for vuggestuens udtalelser til jer, og undrer mig meget over, at de ikke er enige i en længere indkøring er bedst for jeres datter.
Jeg er så forundret over vuggestuen, at jeg tænker de står over for et problem/udfordring, hvor deres viden ikke er tilstrækkelig, og der er brug for at de får noget hjælp og noget vejledning om, hvordan de skal gribe det an.

Du spørger hvad du skal gøre for at råbe personalet op? Allerførst tænker jeg på, at det er vigtigt I som forældre får en god kontakt med vuggestuen, og at I får tillid til dem. I skal være trygge ved at aflevere jeres datter, og I skal også føle jer forstået og respekteret i forhold til, at både jeres datter og I har nogle specielle behov.
Du og din mand skal hurtigt bede om et møde, for ikke at komme til at køre skævt af hinanden og få et vanskeligt samarbejde. I skal forberede og tænkt igennem, hvad der er vigtigt for jer at få snakket med dem om.

• Det er vigtig I får fortalt om jeres datters forhistorie, så personalet får en forståelse af, hvad det er for et liv jeres datter har haft inden hun kom til jer.
Måske kan det være en god idé at vise foto og andet, så de får en reel fornemmelse af, hvad jeres datter har oplevet.
Spørg evt. om muligheden for et månedligt måde, hvor I taler sammen om hvordan det går.
Er der mon noget specielt vuggestuen gerne vil vide?

• I skal formidle den viden I har om, hvad det betyder for et barn at starte livet på den måde jeres datter har startet sit lille liv. Fortæl om jeres viden og jeres erfaringer.
Kom med eksempler om hvordan jeres datter kan reagere på forskellige ting, og fortæl om hvordan det er hensigtsmæssigt at reagere, hvad der vil hjælpe jeres datter i en given situation.
Fortæl også hvilken personlighed jeres datter har, hvad er hun for en lille størrelse, prøv at beskriv hvordan I selv ser hende. Hvilke ressourcer har hun, hvad kan gøre hende glad, hvad er hun optaget af. Det er godt for personalet at vide, hvad hun er optaget af, når de skal i kontakt med hende og lære hende at kende.
Fortæl også om hendes vaner i forhold til at spise og sove. Hvordan putter i hende, har hun et sovedyr eller andet.

• Fortæl lidt om jer selv og jeres liv.

• Spørg ind til, hvad vuggestuen ved om adoptivbørn, hvad de har af erfaringer. Hvad tænker de om at jeres datter nu skal gå i vuggestuen. Har de gjort sig nogle overvejelser om, hvordan hun bedst vil kunne blive integreret på stuen. Hvad vil de helt reelt gøre for at indkøringen bliver bedst.

• Spørg evt. også ind til hvilke erfaringer de har med andre sesitive børn, som har haft behov for et længere indkøringsforløb.

• Bed vuggestuen fortælle lidt om sig selv, dens historie, holdninger og normer.
Hvilke forventninger har de om samarbejde til jer som forældre.
Bed dem beskrive en almindelig hverdag, så i får en fornemmelse af, hvad de lægger vægt på, hvad der er af regler mm.

• Jeg tænker også på, om I mon har nogle gode artikler om adoptivbørns start i institution, som I kunne give dem til læsning.

Du er på ingen måde overbekymret, men derimod en mor, der er meget opmærksom og omsorgsfuld omkring, hvad jeres datter har behov for, og at der er nogle helt specielle hensyn der skal tages og det skal du holde fast i.

Det er så vidt jeg ved muligt for institutioner der modtager adoptivbørn, at hente professionel assistance hos kommunens pædagogiske konsulenter.
Der findes så vidt jeg ved ikke nogle særskilte mål eller hensyn beskrevet i forhold til adoptivbørn i institutioner. Men de generelle målsætninger i institutionerne gælder jo i aller højeste grad også for adoptivbørn. Barnets behov og udvikling skal være i centrum, og det betyder at der er specielle behov der skal tages hensyn til og være i centrum når det er et adoptivbarn.

Jeg ønsker for jer, at I vil få et godt og tillidsfuldt samarbejde med vuggestuen fremover.
Jeg håber I kan bruge mit svar og at det overbeviser jer om, at I ikke er overbekymrede forældre, men forældre med en god indsigt og stor kærlighed til jeres datter.

I er velkomne til at skrive igen, hvis I har yderligere spørgsmål.

Venlig hilsen