super mor
19. juli 2007

Forfatter: Anna Skyggebjerg
Normalpris: 199,00
Nu pris: 158,00
Sideantal: 175
Indbinding: Indbundet
Forlag: Pretty Ink
Udgivet: 2007
Bogen kan bestilles her >>
Anna Skyggebjerg herlige bog giver kvinder tips, tricks og søsterlig inspiration til en hverdag med mere overskud, ro og tid til børnene.
Mai-Britt Vingsøe er sine hjælpsomme naboer evigt taknemmelig. Synnøve Søe mener, at en kummefryser er uundværlig. Og Nanna Lüders leger fine damer med sin datter og tager maden i seng på en sølvbakke.
Danmark har flere end 100.000 enlige mødre. De er seje kvinder, som ved, hvordan man får en travl hverdag til at balancere med børn, overskud og smil. Super Mor - Smutveje for enlige mødre og andre kvinder, der drømmer om en nemmere hverdag er fuld af gennemprøvede koncepter til et mindre kaotisk liv. Den er skrevet af Anna Skygggebjerg, som deler sine egne og andres erfaringer, overvejelser og ideer med læserne. Og de gode råd kan - naturligvis - også bruges af kvinder med både mand og børn.
Her er for eksempel svar på:
● hvordan man klarer en hel uges indkøb på to timer - uden skrig
● hvordan man holder hjemmet i orden - med smil
● hvordan man får god mad hver dag - med smag
Udover Mai-Britt Vingsøe, Synnøve Søe og Nanna Lüders medvirker også håndboldspiller Janne Kolling, journalist Tine Götzsche og forfatter Sissel-Jo Gazan.










































