stedbarn og familieadoption
5. august 2005

Hvis man ønsker at adoptere børn, som man har et langt og nært forhold til, kan man kun i sjældne tilfælde undgå en undersøgelse. F.eks. kan man ikke uden godkendelse adoptere fætre og kusiners børn (medmindre man har haft et meget tæt forhold til dem). Feriebørn, der er kommet i hjemmet igennem adskillige år kan heller ikke adopteres uden godkendelse.
Hvis begge forældre dør, skal de sociale myndigheder tage stilling til, hvem der skal overtage forældremyndigheden. Hvis man laver et "børnetestamente", der beskriver, hvem forældrene gerne så adoptere børnene, vil de sociale myndigheder i de fleste tilfælde følge ønsket. I sådanne tilfælde er en godkendelse normalt heller ikke nødvendig, men kommunens socialudvalg skal godkende placeringen.










































