Søndag den 10. juni er Store Cykeldag!

Store Cykeldag er der cykelture og cykelevents for alle, der befinder sig inden for grænserne af Kongeriget Danmark. Der er korte og lange ture, ture hvor man kigger på kongeørne og havørne, familieture med madkurv og ternet tæppe - og andre dejlige ture ud i den danske natur. Og cykelturen kræver ingen særlige forudsætninger eller udstyr udover cykelhjelmen. Alle er velkommen og deltage uanset om man kommer på racercykel, mountainbike - eller en gammel havelåge.
”Det vigtigste er at nyde livet på to hjul. På sin egen måde. Og der er masser af muligheder for at finde en tur, der passer den enkelte i stil og
længde,” siger kampagnechef Loa Bendix fra Cyklistforbundet.

Klik forbi Cyklistforbundets hjemmeside og se eventplan for hele landet. Langt de fleste ture er gratis at deltage i. Du har også mulighed for at planlægge din egen rute via Cyklistforbundets
nye ruteplanlægger. Turene arrangeres af kommuner, cykelklubber, naturvejledere, museer, Cyklistforbundets lokale afdelinger og af andre, der gerne vil have danskerne op på cyklerne og ud i naturen – eller rundt i byen.

Cyklistforbundet.dk >>
Cyclistic.dk - ruteplanlægger >>