So zweet

”Vi mangler noget dansk. Der er masser af hollandske, tyske og amerikanske figurer derude”, mener Birgitte Rem, som er ophavskvinden til det noget så nuttede kanin-univers Zweet. ”Inspirationen og ideen opstod af min passion for mine franske væddere (store kaniner, red.), og jeg startede med at tegne Zweet for nogle år siden, hvor jeg også fik patent på tegningerne.”

Da Birgitte så, hvor vilde børn var med de farvestrålende tegninger, besluttede hun sig for nylig for at dele ud af dem. ”Zweet er nogle figurer, som nærmest springer ud til børn og siger tag mig med hjem, og det kan man så nu. Jeg maler dem på børneværelser, hvor kunden kan bestemme, hvilke figurer de kunne tænke sig, eller jeg designer en helt speciel og personlig Zweet til dem. Det er kun fantasien, der sætter grænser.”

Prisen på maleriet på væggen (eller hovedgærdet på sengen) er afhængig af, hvor stor og hvor mange, der skal være på værelset, og prisen er fast, da Birgitte ikke tager timepris. Prisen for en vægtegning starter fra kun 500,- kroner.

Vil man starte i det lidt mindre, så er der lige nu nogle gode malebøger med masser af sjove og finurlige Zweets, som børnene så selv kan farvelægge. Med tiden er det så planen, at Zweet-universet også skal omfatte tøjdyr, nøgleringe, skole-tilbehør og meget mere.

På Zweetdesign.dk kan barnet også printe sit stjernetegn ud og farvelægge det efter egen fantasi. Så kommer der en festlig vædder, skorpion eller fisk op og hænge på væggen eller opslagstavlen.

Se mere på