småbørn plages af infektioner
25. januar 2006
Forkølelse, mellemørebetændelse og influenza rammer de mindste børn. Særligt vuggestuebørn er udsatte, viser en landsdækkende undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed, som er offentliggjort i Ugeskrift for Læger.
Speciallæge i samfundsmedicin Per Vagn-Hansen har skrevet Sundhedsstyrelsens vejledning om hygiejne i daginstitutioner. Han peger på, at der er tre steder, der skal sættes ind, hvis antallet af sygedage for småbørnene skal reduceres. Det drejer sig om håndhygiejne, rengøring og så at forældrene holder børnene hjemme, til de er raske igen, og derved stopper smitten.
Kilde: Kristeligt Dagblad, 24. januar 2006










































