Små pizzaer

Kun fantasien sætter grænser, når det gælder fyld til pizzaen. Nogle børn er vilde med tun, med oliven, med ananas, mens andre foretrækker kødsauce..

Ingredienser ...:
● 50 g gær
● 3 dl lunkent vand
● 1 tsk groft salt
● 2 spsk vindruekerneolie
● ca. 500 g pizza-/durummel
● 1 dåse tomatpuré
● ¼ tsk groft salt
● Friskkværnet peber
● 100 g kogt, finthakket skinke
● 2 røde peberfrugter i små tern
● 1 finthakket zittauerløg
● 100 g revet ost

Tilberedning ....:
● Udrør gæren i det lunkne vand.
● Tilsæt salt og olie.
● Tilsæt melet og ælt dejen godt igennem.
● Udrul dejen og form 20 flade boller.
● Rør tomatpure, salt og peber sammen.
● Smør blandingen på bollerne og fordel derefter skinke, peberfrugt, løg og ost.
● Læg pizzaerne på bageplader med bagepapir
● Lad dem hæve tildækket i ca. 20 min.
● Bag Pizzaerne i ca. 20 min. midt i ovnen på 200°.

Lad pizzaerne køle af på en bagerist.

Egnet til frysning.