skilsmisse - hvad med barnet?

Hej Charlotte.
Vi er et forældrepar på 25 og 29 år, med en datter på 3 ½ år og endnu et barn på vej. Vi er blevet enige om at gå fra hinanden, men vi ved ikke hvordan vi gør det bedst for vores datter. Hos hvem er det mest hensigtsmæssigt og bedst for hende at bo? Er det bedre at hun skiftes til at bo hos os hver i sær? Hvor længe skal hun bo hos hver i sær ad gangen? Hvordan planlægger man det og hvor langt ud i fremtiden kører sådan en plan?

Med venlig hilsen
De forvirrede forældre..
_______________________

Hej
Tak for jeres spørgsmål.
At skulle skilles er altid en oplevelse fyldt med mange svære følelser og ikke mindst, når der er børn med inde i billedet. Med beslutningen om at gå fra hinanden, tager man jo også en beslutning som får konsekvenser for børnene. Det er vældig svært at skulle bære både egen sorg og børnenes sorg.
I er meget opmærksomme på, hvordan I bedst hjælper jeres datter med at klare denne situation og på, hvordan I gør det bedst for hende på alle mulige fronter.
Ud fra jeres korte brev kan jeg ikke give jer svar på, hvad der vil være det bedste for hende, da det vil kræve et meget nøjere kendskab til jeres situation. Men der er en række udviklingspsykologiske faktorer, der fortæller os noget om hvad en 3-årig har brug for af ordninger, forklaringer og rammer i skilsmisse. Det er dog altid vigtigt at huske på, at alle børn (og voksne) er forskellige og at alle skilsmisser er forskellige. Der kan aldrig laves en slags manual, som er gældende i alle tilfælde. De bedste løsninger vil altid afhænge af omstændighederne og de personer der indgår, og der kan være nogle særegne omstændigheder i jeres skilsmisse og familieliv, som gør at jeres lille barn har anderledes behov end andre.
Nedenstående er derfor at betragte som en lidt generel beskrivelse. Hvis I har brug for mere direkte vejledning/rådgivning vil jeg anbefale jer, at søge noget rådgivning anderledes end jeg kan give jer her i brevkassen. Det er min erfaring, der er rigtig mange forældre der har stor glæde af at få rådgivning af en udenforstående, når de skal skilles og til at være familie på en anderledes måde. I er meget velkomne inde hos mig, hvis I bor i nærheden.
Jeres lille datter på 3 år, har formentlig ikke noget forhold til hvad en skilsmisse er, eller til hvad det indebærer når mor og far fortæller at han eller hun skal flytte et andet sted hen. Det er svært for et barn på 3 år, at forestille sig en anden livssituation end den det er i, og det har også svært ved at forstå abstrakte forklaringer. Så I skal tænke, at I skal være meget konkrete når I fortæller hende om hvad der skal ske.
Det aller vigtigste med helt små børn er, at vise og forsikre dem om at mor eller far ikke forsvinder, men stadig er der. De har brug for at erfarer at mor og far kommer igen selv om de er væk et stykke tid, så lange adskillelser er ikke godt for de helt små børn, som jeres datter på 3 år. Det rigtig godt, hvis I har mulighed for kortere besøg hos hinanden., så jeres datter ser jer ofte i starten. Jeg ved det i mange tilfælde er meget svært at gennemføre, men fra et barneperspektiv er det en god ting, der vil hjælpe det lille barn godt gennem processen.
Uanset barnets alder, er det altid en god ide at fortælle hvad der skal ske i familien inden I splittes op og skal bo og fungere på en anderledes måde. Så vidt det er muligt, skal I være til stede begge to, og i fællesskab fortælle, at I har besluttet, at I skal skilles og at mor og far skal bo hver for sig. Denne samtale hvor det skal fortælles er vigtig og meget betydningsfuld for alle børn. Mange børn kan i detaljer beskrive denne samtale resten af deres liv, de husker det meget tydeligt. Det er altid vigtigt at I får formidlet det ikke er barnets skyld, men en voksen beslutning som handler om mor og far. Barnet må gerne vide, I bekymrer jer om det og tænker meget på det og vil hjælpe på bedste vis. Samtidig skal I kunne rumme barnets reaktion på det meget merkante vendepunkt i deres små liv. De må gerne være kede af det og reagere på det, dette er en helt naturlig reaktion, som I skal give plads til og kunne rumme.
I skal i snakken med jeres barn være loyale over for hinanden, og på ingen måde hænge hinanden ud over for barnet. Dette kan være en svær øvelse, specielt i de tilfælde hvor skilsmissen ønskes kun af den ene part, af forskellige årsager. Hvis I på forhånd ved, at I ikke kan have denne samtale på en respektfuld måde over for hinanden, er det en bedre ide, at I hver især taler med barnet om hvad der skal ske – dog stadig med det mål at I ikke hænger hinanden ud, men er så respektfulde som overhovedet muligt over for hinanden. Det gør et lille barn utryg, når de oplever at mor og far i denne situation er meget vrede på hinanden og hænger hinanden ud som dumme eller andet i deres påhør. Disse følelser må man så vidt det er muligt, dele med andre voksne venner og bekendte, og ikke med barnet.
Et andet vigtigt punkt i at fortælle et lille barn om skilsmissen er, at I fortæller og forklarer hvornår og hvordan det skal foregå. I Skal fortælle hvor barnet, mor og far skal bo og om hvornår barnet skal se og være sammen med jer. I skal naturligvis tilpasse fortællingen og sprogbruget efter barnet alder og udviklingstrin. Men fra barnet er ca. 3 år gammel vil de have brug for og glæde af en sådan snak med jer inden I skilles.
Hvornår det er bedst at fortælle barnet om de kommende forandringer afhænger af dets alder. Når barnet er som jeres datter ca. 3 ½år, skal I fortælle det kort tid inden det skal ske.
Det er en godt for hende, hvis I kan vise hvor mor skal bo og hvor far skal bo, og hvor barnets værelser skal være. Det er altid lettere for børn at forholde sig til noget konkret, så at vide så hurtigt som muligt hvordan de fysiske rammer i fremtiden ser ud, er en rigtig god ting. Børn kan gøre sig mange fantasier om det, hvis de ikke får konkret besked om hvor og hvordan far eller mor skal bo. Når I har fortalt det til jeres datter, er det vigtigt at orientere daginstitutionen og andre nære og betydningsfulde personer for hende, så hun har mulighed for at tale med dem om det. Det er en fordel, hvis I vælger at bo tæt på hinanden, men det er dog ikke altid noget der er muligt.
Mht. samvær, er det nødvendigt at tage hensyn til, hvordan barnet er knyttet til mor og far. Jeg kan ikke sige noget om hvad der vil være det bedste for jeres datter, da det vil afhænge af mange forskellige faktorer. Men ligegyldig hvilken aftale der laves, er det en god ide efter et stykke tid at tale sammen om, hvordan det fungerer eller/og om der kan være andre måder der vil fungere bedre for barnet på. Dette forudsætter dog, at I er gode til at tale sammen og planlægge samværet ud fra barnets perspektiv. Man skal også huske på, at barnet behov kan ændre sig i forhold til dets udvikling. Det vigtigste er at jeres ved hvornår hun skal være hvor og at aftalerne overholdes. Tryghed og nærhed er nøgleord, som er meget nødvendige for at jeres datter kommer bedst muligt gennem skilsmissen. Mange forældre laver en kalender, hvor de skriver ind, så barnet har overblik over om det skal være hos mor eller far i dag. Med små børn kan man f.eks. give dagene forskellig farve efter om det er hos mor eller far. Så stor en stabilitet og tryghed i hverdagen som mulig er vigtig for barnet, da det er vigtigt at kunne overskue sin hverdag og vide hvordan den ser ud. Barnet har brug for at vide og have styr på hvem der henter i børnehaven og hvor det skal sove, og at yndlings-bamsen og legetøjet kommer med fra sted til sted. Jeg håber I kan bruge dette lille svar, som er af en meget generel karakter. Der er mange andre gode spørgsmål her i brevkassen om skilsmisse, som måske kan være gode for jer at læse.
Det findes også en del litteratur om emnet, spørg på biblioteket, de vil kunne anbefale jer både børnelitteratur og voksenlitteratur.
Jeg ønsker jer alt mulig godt i tiden frem.
Venlig hilsen
Psykolog Charlotte Clemmensen