skal hun kalde sin stedfar for far?

Hej Charlotte,

Min kæreste har en datter på 3½ år fra et tidligere forhold. Hendes mor har fundet en nye kæreste som hun lige har fået en lille dreng sammen med. Problemet er at moren og stedfaren tillader at datteren kalder sin stedfar for ”far”.
De forklarer det med at den lille ny jo også vil komme til at kalde ham ”far” og for at datteren ikke skal føle sig mindreværd, skal hun også have lov til at kalde stedfar for ”far”.
Men sårer selvfølgelig min kæreste, at hans datter også kalder en anden mand for ”far”. Hvad er det rigtige at gøre?
Jeg er selv skilsmissebarn og jeg har aldrig synes at det var "forvirrende" for mig.
Jeg fik jo bare forklaret, at jeg havde min egen far.
Faktisk prøver vi også at forklare datteren at stedfaren ikke er hendes far, for hun har jo sin egen far! Hun er en rigtig kvik pige, og jeg føler at hun forstår det, når vi forklarer hende det. Så er det ikke lidt forvirrende for hende at hun skal kalde ham ”far”? Specielt når hun det første 1½ år (inden de fik lillebroderen) kaldte stedfaren ved hans fornavn, og derfor ikke vant til andet.
Hvad mener du?

Hilsen L.
_______________________________________________________

Kære L.

Tak for dit spørgsmål.

Skilsmisse er altid en svær situation, specielt når der er børn involveret. Der kommer for de fleste skilte par situationer der er svære at takle, for den ene eller anden part. Der er så mange følelser involveret, og det man giver afkald på når man vælger skilsmisse kan til tider være svært at bære. Der kan opstå situationer, hvor den ene part som din kæreste, føler sig såret over at den anden part gør noget, han ikke er enig i.

Jeg tænker, at din kæreste i denne situation bliver mindet om, at det han ønsker meget højt, nemlig at være sammen med sin datter i hele hendes liv, ikke er muligt efter han er blevet skilt. At moderen vælger at datteren skal kalde sin nye partner for far, bliver en meget tydelig markering for ham, om at der er en anden mand der træder til i hverdagen for hans datter.
Det betyder jo ikke at den nye partner bliver far og at din kæreste selv bliver mindre far, men det betyder, at det bliver tydeligt, at der er nogle funktioner der bliver varetaget af en anden voksen end af din kæreste selv. Dette er en voldsom følelsesmæssig belastning for din kæreste. Han ønsker ikke, at være dig foruden og hellere havde sin gamle familie, men det smerter ham at han ikke til dagligt er sammen med sin datter, som han jo elsker over alt på jorden. Det er en meget svær situation for alle forældre der skal dele deres børn.

Det bedste i kan gøre for din kærestes datter er, at sørge for at det ikke bliver et problem for hende, at mor og far ikke er enig. Jeg ved at dette ikke altid er lige nemt, men det vil være den bedste måde at støtte og hjælpe pigen på.
Lad uoverenstemmelserne være noget der er mellem mor og far, så hun ikke skal bruge kræfter og ressourcer på at bekymre sig om far er sur på mor over dette.

Måske kunne din kæreste og pigens mor tage en snak om, hvordan din kæreste har det med hendes valg om, at datteren skal kalde den nye partner for far. Han kan fortælle, at det berører ham, at han er såret over det og at han meget gerne vil have, at de forklarer pigen at det selvfølgelig ikke betyder at den nye partner bliver hendes far, så pigen hører dette fra både far.
Det der er vigtigst for børn hvis forældre er skilt, er at der er en rimelig god tone og dialog mellem mor og far. Alle undersøgelser viser at dette er medvirkende til, at børnene klarer situationen bedst muligt, da de jo elsker både mor og far lige højt.

Jeg synes det er en god ide at I har talt med pigen om, at hun kun har en far, men at mor og den nye partner har valgt at hun gerne må kalde ham for far også, ligesom lillebror.
Men bliv ikke ved med at tale om det, det der skal være tydeligt for pigen er, at I giver udtryk for at I accepterer det, så hun ikke kommer til at være og føle sig i en konflikt mellem mor og far.
Når hun bliver større kan hun jo vælge om hun forsat har lyst til at kalde mors nye partner for far, eller vil kalde ham ved navn eller andet.

Som jeg læser det du skriver, er moderens udgangspunkt, at det er en omsorg for pigen, i forhold til at de vil sikre sig hun ikke føler sig mindreværd end lillebror.
Det er jo et godt udgangspunkt og alle forældre vil det bedste for deres børn.
Det er ikke min opfattelse at det giver problemer for børn, at vide de har forskellige fædre og derfor også har en forskellig mand der er deres far. Det vigtigste er, at de voksne omkring barnet har et godt samarbejde om de to forskellige hjem som barnet lever sit liv i.

En sammenbragt familie vil altid have nogle andre betingelser at leve med og under, da der jo er flere voksne involveret end i den traditionelle kernefamilie, og der er dine, mine og vores børn.
Når I er åbne om det over for datteren, vil jeg tro hun godt kan rumme at kalde dem begge for far uden problemer og stadig være velvidende om, at hun har din kæreste og at han er hendes biologiske far.
I skal selvfølgelig altid være opmærksomme på, om det på nogen måder giver hende vanskeligheder og så må i tale sammen om det.
Hun vil altid være forskellig følelsesmæssigt knyttet til din kæreste og hendes mors nye mand..

For at støtte din kæreste i situationen, er det bedste du kan gøre, at lytte til ham og rumme de følelser han har omkrig det, og bruge tid på at tale om det.

Håber du kan bruge mit svar, og jeg ønsker jer alt mulig held og lykke i tiden frem.

Med venlig hilsen,