Sjov med yoga
12. marts 2014

Juliet Pegrum er mor og en erfaren yogaudøver. Med "Sjov med yoga - for børn og voksne" præsenterer hun dig for mere end 70 yogaøvelser i børnehøjde, som du kan lave med dit barn helt ned til treårsalderen.
"Kombinationen af kropslige øvelser og mental fokus kan være med til at give velvære til både dig og dit barn i en stresset hverdag - og så er det ovenikøbet sjovt!", skriver Henriette Zobel begejstret i bogens forord.
Yoga gennem leg
Juliet Pegrums bog indeholder udførligt beskrevne og rigt illustrerede øvelser, som udfordrer barnets fysik og forbedrer dets smidighed, koncentration, balance og koordination. Nogle af øvelserne kan fungere som samarbejdsøvelser, da de kræver, at man er to eller flere om at lave dem.
Det hele foregår gennem leg og imitation af dyr, ting og begreber, som barnet kender fra sin hverdag. I kan f.eks. brøle som en løve, lege at I er en tekande eller stå fast og urokkelige som et bjerg.
Et fælles frirum
Yoga kan være en måde at finde ro sammen i en ofte hektisk hverdag. "Sjov med yoga - for børn og voksne" indeholder forslag til åndedræts- og visualiseringsøvelser, der appellerer til dit barns sanser og fantasi, og som kan give jer et fælles frirum.
Sidst i bogen gives forslag til aldersopdelte øvelsesserier, som du kan lade dig inspirere af. Yoga i børnehøjde er sundhed for både krop og sjæl, og "Sjov med yoga - for børn og voksne" lægger op til mange timers sjov og velvære sammen med dit barn.
Rigtig god fornøjelse!
Bestilling: Online>>










































