Sen reaktion på skilsmisse?

Kære Charlotte,
Min ex-mand og jeg har har en datter, som i dag er 5 ½ år. Vi gik fra hinanden da vores datter var 6 måneder gammel.
Min ex-mand fandt hurtigt en anden, og jeg fik en ny kæreste da vores datter var 2 1/2 år. Både min ex-mand og jeg har hver i sær og med vores nye partnere fået to børn.
Vores fælles datter har aldrig reageret, men det sidste år har hun ikke ville sidde stille og spise. Hun hører ikke efter, er ufattelig langsom og sidder vist mest stille og alene i børnehaven. Pædagogerne mener ikke hendes opførsel er anledning til bekymring, men jeg vil så gerne gøre noget og hjælpe hende. Jeg oplever det som om hun forsvinder ind i sig selv. Jeg har svært ved at få kontakt med hende og hun hører ikke efter. Hun har virkelig ændret sig.
Jeg kan ikke forstå hvad jeg gør forkert. Hvor skal jeg henvende mig for at få hjælp?

________________________________________________

Hej

Tak for dit spørgsmål.

Du giver meget få oplysninger i dit brev, hvilket gør det svært at sige noget til netop jeres og din datters situation. Men jeg vil forsøge at give dig et svar, men meget båret af generelle betragtninger.

Din datter har så vidt jeg kan læse af dit brev været enebarn i begge familier og er derefter gået til inden for 3-4 år at være i en søskendeflok på fem børn. Din datter har inden for 3-4 år fået 4 nye søskende og jeg tænker, at det må give en masse forandringer i begge familier, både i din og i din ex-mands familie.

Selvfølgelig og helt naturligt har det også medført forandringer og omvæltninger for din lille pige. Jeg kan ikke læse om hun bor hos både mor og far eller har fast base hos den ene af jer og har samvær med den anden?

Når børn får nye søskende er det altid en vældig stor omvæltning for barnet af få lille søster /bror. Man skal tænke på, at barnet indtil det får søskende har haft mors og fars fulde opmærksomhed, og når så der kommer en lille ny, skal mors og fars opmærksomhed pludselig deles med en anden. Det kan være rigtig svært for barnet at forholde sig til. For på den ene side kan hun se forældrene er glade over den lille ny, og vil derfor også gerne dele/være en del af forældrenes glæde over søster eller bror, men samtidig mærker hun også et tab, tabet af den hele fulde opmærksomhed fra forældrene. Sådanne følelser vil for alle børn være gældende om end det er i en traditionel familie eller i en familie der ikke bor og lever livet sammen alle sammen.

Der er altid grund til at være særlig opmærksom på det ældste barn, når familien forøges, fordi som nævnt ovenfor, så er det en brat overgang for barnet, at skulle dele forældrenes bevågenhed og opmærksomhed. Det ældste barn er vant til meget stor opmærksomhed. Det er vant til med udelt opmærksomhed at blive iagttaget af stolte forældre og måske også bedsteforældre, hvor hver en lille bevægelse, hver et et lille ord mm. bliver kommenteret og lagt mærke til :o)!

Hvis barnet oplever en jalousi er det en helt naturlig følelse der opstår, over at have mistet eneretten til forældrene. Vrede og jalouisien går derfor på at have mistet eneretten til mor og far. Vreden går på at lillebror og søster har taget det store barns plads, og det kan give anledning til tanker om (måske ubevidst for barnet) om hvorvidt mor og far stadig elsker mig.

Samtidig skal man selvfølgelig ikke glemme, at det også er en fantastisk gave at få søskende. For så har man en/nogle at dele sorger og glæder med, nogle at have det sjovt med og lege med, og det giver også muligheder for at have et trygt rum, hvor man kan øve sig i at løse konflikter, give udtryk for sine meninger, hvordan man bliver gode venner igen, og hvor det er muligt at få afprøvet forskellige relationer helt ud til og måske helt ud over grænsen. Her er jo mor og far til at hjælpe og støtte når det gælder, fordi kærligheden er helt ubetinget til børnene.

Måske kan det være en god ide at lave nogle ting alene med din datter uden nogle af de små, så hun har en tid, hvor hun har dig helt alene for sig selv, uden forstyrrelser eller afbrydelser fra de små. Måske I kunne tage på en lille juletur, gå i svømmehallen eller lign. Fortæl hende at du har lyst til at I to bare skal lave noget rart sammen. Giv dig tid til samvær med hende på hendes betingelser, og giv dig tid til at være nærværende og til stede ved at lave noget med hende alene. Med to små nye søskende tænker jeg det i dagligdagen kan være svært at få tid til dette og derfor kan det være en ide at tage af sted med hende alene.

Tal med din datter om hvordan hun har det, få hende til at fortælle om dagen i børnehaven, hvem har hun leget med, var det en sjov leg. Hvis der er noget hun er ked af, så hjælp hende med at få sat ord på følelserne: Jeg kan godt forstå det ikke var sjovt du ikke måtte være med i legen. Lav nogle bestemte tidspunkter på dagen der er hendes, afsæt f.eks. en tid når hun skal puttes og afslutte dagen med at have en rum tid sammen med hende uden der er afbrydelser af andre ting med de små. Giv hende nogle privileger i forhold til hun er storesøster, når man er 5 år, vil man gerne have nogle ansvarsområder, så man føler man er vigtig og stor. ”Kom, vil du hjælpe mor med at dække bordet, hvor er det dejligt at du vil hjælpe, det er dejligt at have sådan en stor pige mm.”

Du spørger hvor du kan henvende dig for hjælp. Det er en god ide at tale med børnehaven om hvordan det går og du kan fortælle dem om dine tanker og overvejelser. De vil måske kunne råde og vejlede dig med gode ideer. Eller du kan henvende dig til en psykolog, for at få råd og vejledning om hvordan du/I kan takle hverdagen. Nogle gange kan det være en stor hjælp at tale med en udefra, da man selv kan blive ”lidt blind” på hvad det er der sker. Måske kan psykologen hjælpe med at se tingene på en anden måde og give ideer til hvordan man på en anderledes måde kan takle hverdagen. Det er en god investering i familielivet, når det er svært og vanskeligt. Men erfaring er at mange familier kan ændre deres situation med en enkelt eller få samtaler.

Håber du kan bruge mit svar, du er velkommen til at skrive igen.

Venlig hilsen