savner den første tid

Hej Charlotte,
Det slår mig pludselig, at jeg savner de første måneder med min søn, der nu snart bliver et år.
Når jeg er nede og købe tøj til ham sukker jeg når jeg ser de små fine bodyer i str. 50/56.
Tiden efter min søns fødsel, kan jeg slet ikke huske og min graviditet nød jeg ikke. Min søn var ikke planlagt, og faderen og jeg slog op da jeg besluttede jeg ville gennemføre graviditeten. Han var 42 på det tidspunkt og har en stor datter og skulle nu, hvor hun var kommet godt op i teenageårene til at "nyde" livet og havde bestemt ikke planlagt, at det skulle indebære bleskift og gylp.
Vi så hinanden mens jeg var gravid og begyndte også at kærste lidt sidst i graviditeten og fandt for først alvor sammen efter vores søn blev født - og
vi er nu flyttet sammen.
Jeg er i dag 33 og vores søn er mit første barn og sidste barn. Min kæreste vil ikke have flere børn og er blevet steriliseret. Jeg kunne et eller andet
sted godt tænke mig barn nummer to - mest for at jeg kunne nyde graviditeten og de første måneder. Men det er jo ikke muligt og måske er det også forkert at få et barn på det grundlag.
Et eller andet sted føler jeg at jeg har svigtet - og også svigter min søn. Først fordi jeg ikke nød og ikke husker den første tid og nu fordi jeg
hænger i det og så måske glemmer at nyde tiden vi har nu her kort før han skal i vuggestue. Hvad kan jeg gøre?

Med venlig hilsen,
Den glemsomme

____________________________________________________


Tak for dit spørgsmål, og tillykke med at du nu er mor til en dejlig dreng, på snart et år.
Jeg kan læse, at din graviditet har været fyldt af usikkerhed og vanskeligheder i forhold til dit parforhold. Du må have brugt mange kræfter og ressourcer på at forholde dig til din situation dengang. Det er rigtig meget belastende, at have så stor en usikkerhed om hvordan fremtiden vil forme sig, når man er gravid og venter barn. Jeg tænker, at det må have fyldt rigtig meget for dig og måske ikke har givet så meget plads til at gå ind i og ”være til stede” og glæde dig i din graviditet. Når man er gravid har man rigtig meget brug for stabilitet og omsorg fra sin partner, hvilket jeg kan læse må have været en ”mangelvare” for dig.
Dine tanker om din tid som gravid vil helt naturligt være fyldt af de svære ting du har gennemgået og det kan gøre, at de historier du har om selve din graviditet måske er blevet lidt væk. Men historierne er der, men du skal måske lidt på opdagelse for at finde dem frem igen. Prøv at sætte dig for at tænke på din graviditet, eller tænk det som at du må ud på rejse, hvor du rejser hen til den tid, for at gense den og se på de seværdigheder, der var der dengang.

Hvordan var det mon, da du tog af sted på rejsen til at blive mor - hvordan opdagede du at du var gravid? hvordan var det mon da du tog graviditetstesten og fik konstateret din graviditet, hvor var du, hvad skulle du ellers lave den dag? Fortalte du det med det samme til nogle, hvad og hvordan fortalte du det, hvordan var det at fortælle det? Hvad tænkte du om at skulle være mor, hvordan var det at få denne overraskelse. Hvordan havde du det mon graviditeten? Var du træt, havde du kvalme? Hvornår begyndte man at kunne se du var gravid, hvad brugte du af tøj. Hvornår mærkede du liv, hvordan var det, var din lille dreng meget livlig eller var han en lille stille fyr mens han var i maven osv osv.
Alle de her spørgsmål du kan stille dig selv, vil hjælpe dig til også at kunne huske og blive mindet om alle de historier, som du har ”glemt” og derfor ligger en sted hvorfra du er nødt til at hente dem frem fra.
Hvis du har billeder af tiden hvor du var gravid, har jeg erfaring for at disse i mange tilfælde kan være en rigtig god hjælper til at finde historierne om graviditeten frem.
Som skrevet ovenover, kan du også gøre i forhold til din fødsel og den allerførste tid derefter. Du kan også vælge at tage på rejsen tilbage til din ”glemte tid” sammen med en udenforstående, f.eks. en psykolog eller en anden der kan hjælpe dig. For nogle er det en mindre svær tur, og det kan også være med til at får set på nogle ting man måske ellers overser, hvis man har en guide der ligesom kan stille spørgsmålene til en og være behjælpelig med at se på begivenhederne, og få øje på alle de gode ting som du har gjort for din dreng i hans lille liv, og at forholde sig til de ting man ville ønske man havde kunnet gøre anderledes.
Du skal snart til at begynde på job igen, hvilket jo betyder din barsel slutter. Du befinder dig igen i en overgang i livet, hvor du nu skal gå fra at være mor på barsel og til en mor der går på arbejde. Når man befinder sig i en overgangstid, indebærer det at man skal sige goddag til noget nyt, men det betyder så også der er noget man skal sige farvel til. Dette er for nogle en vemodig tid, måske også blandet med følelser som forventningens glæde eller bekymringer for hvordan det skal gå.

Det er ikke ualmindeligt, at føle en vis ambivalens i forhold til at skulle vende tilbage til jobbet eller uddannelse, og at barnet skal passes ude i dagtimerne. Det er forskelligt, hvordan mødre har det med at vende tilbage til arbejdet efter endt barsel. For nogle er det ”hurra” og for andre er det ”øv”. Nogle glæder sig og ser frem til at komme på arbejde, og andre synes det er rigtig svært og står i et stort dilemma med deres følelser om at aflevere den lille i institution eller dagpleje.
Der er ikke noget, der er mere rigtigt eller forkert end andet. Der findes ingen faste svar, og der findes ingen perfekte løsninger. De løsninger, netop du og din partner finder frem til, vil være det bedste for jeres familie ud fra, hvad I har af muligheder og gør jer af prioriteringer.

Vi reagerer meget forskelligt på skift i livet, hvor vi går fra den tætte kontakt med vores barn til mange timers adskillelse i hverdagen. Men det er for de fleste en brat overgang, som kræver lidt tid at vænne sig til. Det du kan gøre for at sikre dig at overgangen bliver mindst svær, er at du og din partner kan overskue den kommende hverdag, hvor I begge er udearbejdende. I skal sørge for at få tryghed ved det sted, hvor jeres søn skal passes, for det er en af de vigtigste faktorer for, at overgangen fra orlov til arbejde bliver så let og smertefri som mulig, både for dit barn og for dig som mor.
Tal med hinanden om hvordan I har det med den nye situation, hvad og hvordan tænker I?

Hvis du (stadig) er i en mødregruppe, er det også en god ide at dele dine tanker med de andre mødre i gruppen, og jeg tror du vil opdage, at der er andre der har det som du selv, og det er altid lindrende at opdage at man ikke er den eneste i verden der går med bekymringer. Det hjælper at få vendt tankerne med andre. Brug også din partner, din mor, veninder eller andre der har betydning for dig til at tale med om dine tanker og følelser.

Jeg ønsker dig og din familie held og lykke med det videre liv som familie.Jeg håber du kan bruge mit svar, du er velkommen til at vende tilbage, hvis du har yderligere spørgsmål.

Venlig hilsen,