sanseintegrationen

Gennem alle vore sanser modtager vi hele tiden indtryk, der går op til hjernen, hvor de bearbejdes, for at vi kan opleve og reagere hensigtsmæssigt på dem. Det kaldes sanseintegration. Vi kan se, høre, føle, smage og lugte, men vi har også nogle "indre" sanser, der bl.a. gør, at vi kan holde os oprejste og bevæge os på samme tid.

Det er ved hjælp af sanseintegrationen, vi kan foretage simple handlinger uden at tænke over dem. De er automatiserede. F.eks. kan vi blot ved synet af et glas mælk forestille os smagen og konsistensen i munden, tyngden i hånden når glasset skal løftes, hvor langt vi skal række efter glasset og hvor fast vi skal tage om det.

Hvis der er problemer med sanseintegrationen, kan det være svært at udføre handlinger automatisk.

Mange af de ting børn normalt lærer og laver uden at tænke over det, vil hos nogle børn kræve stor opmærksomhed og energi, der går fra indlæringen. At sidde på en stol, lytte til læreren og se på tavlen kan kræve så stor koncentration, at det kan være svært også at holde på en blyant og skrive pæne bogstaver.

Når børnene begynder i skolen, er det derfor vigtigt for indlæringen og det bedste udbytte af undervisningen - at de har hold på deres krop. Det kan for nogle børn være svært. I idræts- og legesituationer er de klodsede. De kan få tale-, sprog- eller indlæringsvanskeligheder. Andre kommer i konflikt med omgivelserne, fordi de er urolige og kluntede og "kommer til" at skubbe eller vælte ting. De bliver usikre og kede af det og bruger ubevidst megen energi på at undgå disse situationer.