reaktion på skilsmisse?

Hej Charlotte

Jeg er fraskilt og har en datter på 2 år og tre måneder, boende fast hos mig i halvanden måned. Der har ikke har været nogen særlige reaktioner på, at hun ikke længere bor hos moren, hvor hendes halvsøster også bor.
Men da hun skal op til sin mor i weekenden og jeg om morgenen fortæller hende, at hun skal op til sin mor, begynder hun så at græde. Jeg får hende trøstet og vi kommer afsted.
Da jeg senere på dagen henter min datter i dagplejen og skal køre hende op til moren, siger dagplejeren at hun har været anderledes. Hun har smidt sig ned på gulvet og grædt - og slet ikke været, som hun plejer. Så det har måske været en lille reaktion på, at hun skulle op til sin mor. Jeg afleverer hende hos moren og der er ikke noget specielt at lægge mærke til. Hun siger pænt farvel til mig med kys og kram, som vi nu plejer og jeg kan tage hjem.
Da moren afleverer hende, får hun lige sagt, at vores datter ikke har ville sove i weekenden. Det går lidt hurtig for moren at få sagt farvel til min datter, hvilken resulterer i, at hun begynder at græde. Jeg får dog efter noget tid trøstet hende nok til, at vi stille og rolig kan komme hjem.
Vi kommer hjem og får spist aftensmad, hun bliver puttet uden problemer. Hun falder lynhurtig i søvn og dagen efter er hun frisk og klar til en ny dag. Hun prøver dog på i dagplejen, at bide lidt i de andre børn, men det får de hurtig stoppet. Ellers har der ingen problemer været med hende siden.
Moren skriver så til mig, at hun både har bidt, slået, revet mv i weekenden på sin søster mv. Hun har ikke kunne putte hende og så gå fra hende, uden at hun har skreget helt vildt.
Moren mener, at det er en klar reaktion på, at hun er kommet ned til mig at bo og alle de ting der sker omkring hende. Men min datter har som sagt ikke vist nogle tegn på noget, når hun er hos mig. Og dagplejeren siger også, at hun er en rigtig god pige.
Så jeg har svært ved at se, at det skulle være dårligt for hende, at hun bor hos mig, når hun overhovedet ikke har de reaktioner hos mig.
Mit spørgsmål er så, hvad det kan være, der har været skyld i hendes reaktion? Er der en naturlig forklaring?

______________________________________

Tak for dit spørgsmål.

Der er rigtig mange børn der oplever forældrene bliver skilt eller går fra hinanden. Det er meget vanskeligt at sige noget præcist om hvordan det påvirker børn, da der er utrolig mange faktorer der spiller ind. Nogle af disse faktorer er barnets alder, temperament, køn og personlighed, spiller en afgørende rolle. Det er også af stor betydning hvilket forhold barnet har til forældrene før og efter bruddet på samlivet og det har betydning om en eller begge forældre flytter sammen med en ny kæreste, og om der er søskende og om børnene skilles eller forbliver sammen. Men det der er allermest afgørende for hvordan barnet påvirkes og klarer situationen, er om forældrene formår at have et godt samarbejde og formår at kommunikere respektfuldt med hinanden.

Når man har en lille datter på blot 2 år og tre måneder må man vide, at hun ikke har nogen som helst forhold til og forståelse af hvad en skilsmisse er, eller til hvad det indebærer, når hun får at vide mor eller far og i det her tilfælde at søster skal flytte.

Jeres lille datter har ingen mulighed for at kunne forholde sig til og forstå, at det vil indebære en anden livssituation for hende. Hun vil derfor reagere på, at mor og søster er forsvundet, og hun oplever det er uforklarligt og helt uforståeligt.

Din datter reagerer naturligvis på jeres nye livssituation, hvor I ikke alle sammen er sammen mere. Jeg læser dit brev som at jeres datter har boet sammen med mor og søster inden hun er kommet til at bo hos dig. Altså først er I brudt op som familie, så har hun boet ved mor og søster og nu hos dig. Det er nogle store skift i jeres datters lille og korte liv.

Der er ingen tvivl om, at hun har brug for rigtig meget støtte og omsorg fra far og mor til at finde sig til rette i de omvæltninger hun har været udsat for. Du skriver ikke noget om begrundelsen til skiftet fra mor til dig er og hvad jeres begrundelse er for, at I vælger børnene ikke skal bo sammen ...

Det findes ikke facit på, hvor det er bedst at barnet bor, og om hvordan man indretter sig i hverdagen. Der skal altid kigges på den enkelte familie og det enkelte barn, for at finde ud af hvad der er bedst for barnet. Det er dog sådan, at de fleste der har forsket i børn og skilsmisse fraråder, at børnene bliver skilt fra hinanden i den vanskelige skilsmisseproces, og understreger, at søskenderelationer er vigtige og betydningsfulde.

Man kan som forældre gøre meget for at hjælpe sine børn bedst muligt gennem en skilsmisse. Det vigtigste man kan og skal gøre sig meget umage med er, at forsøge at undgå konflikter, efter man er flyttet fra hinanden, og bestræbe sig på at samarbejde om forældreopgaven.

Din lille datter har brug for regelmæssig kontakt med begge sine forældre. Et godt samarbejde mellem jer vil bidrage til at hun får det bedst. Mellem linjerne i dit brev læser jeg, at du og din eks. har svært ved samarbejde og har svært ved at kommunikere med hinanden. Det er en situation, I skal have lavet om på, for det er meget svært for jeres lille datter, og det vil kunne påvirke hende i en negativ retning.

Jeg vil anbefale jer at få noget familierådgivning, enten sammen eller hver for sig. For at komme videre på den bedste måde og for at tage bedst vare på sine børn, er det vigtigt at man får hjælp til at bearbejde de smertelige og svære følelser. Mange tænker at det er ”for meget” at søge hjælp, men det er det ikke, det skylder man sine børn.

De mest almindelige grunde til at forældre ikke samarbejder, er at de er sårede og vrede over at de er blevet forladt af ægtefællen, eller over måden ægteskabet blev afsluttet på, og at de betragter den tidligere ægtefælle som en uegnet eller dårlig forældre.

For at få etableret et brugbart og hensigtsmæssigt samarbejde er det nødvendigt at forældrene er i stand til at droppe deres egen sorg og bitterhed og gøre en ende på ægteskabsrelationerne, og starte op på at være familie på nye og anderledes betingelser. For man bliver jo ved med at være familie til sine dages ende, når der er børn i familien.

Familierådgivning tror mange handler om en granskning af sjælen, noget som mange frygter og synes er svært. Men rådgivning i forhold til skilsmisse handler om at få en viden om, hvad der er det bedste man kan gøre for sine børn og få en viden om, hvordan børn i forskellige aldre reagerer i forhold til deres alder og udvikling.

Jeg har aldrig oplevet forældre fortælle at rådgivning har været spild af tid eller penge, de allerfleste har fået en hjælp, som har medført, at de har fået en viden om deres børns udvikling og har fået hjælp til at finde ud af hvordan man bedst muligt hjælper sine børn gennem skilsmissen.

Alle forældre ønsker det allerbedste for deres børn, men der er mange der har brug for hjælp til at holde det nødvendige fokus på børnene, så de kommer bedst muligt videre i den nye måde de skal være familie på.

Læs evt. her i brevkassen nogle af de mange gode spørgsmål der er om børn og skilsmisse.

Håber du kan bruge mit svar og jeg ønsker jer alt det bedste i tiden frem.

Venlig hilsen