Putterutiner

Hej Charlotte,
Jeg har en glad og aktiv to-årig datter, som de sidste mange måneder har nægtet at falde til ro i vuggestuen. Hun har derfor ikke sovet dernede i tre-fire måneder. Vi får derfor en meget træt og frustreret lille pige hjem. Vi har kunne tackle det længe, fordi hun var nem at få til at sove hjemme. Vi kunne lægge hende i hendes tremmeseng kl. 19. og i løbet af kort tid sov hun helt til næste morgen kl. 6.30. Vi har i næsten 9 måneder haft et fast putteritual med, at vi siger godnat og går ind på hendes værelse, hvor vi læser to valgfrie bøger, og derefter bliver hun lagt.

Nu er problemet bare, at hun er blevet så stor, så hun kravler ud af sin seng, så vi har været nødt til at fjerne tremmerne og står derfor med et barn, som ikke kan/vil sove. Vi har prøvet at fastholde putteritualet, men hun kan ikke finde ro i kroppen til at lægge sig til at sove. Vi kan lægge hende, men inden vi når ud af værelset, er hun oppe igen.

Nogle dage tager det tre timer, at få hende til at sove, og så ender det altid med, at en af os skal være hos hende, til hun sover, hvilket vi helst ikke ønsker. Vi har prøvet at lægge hende tilbage i seng, hver gang hun kommer ud, men det falder hun ikke til ro af, og hun bliver meget, meget ulykkelig efter 30 min.
Hvad kan vi gøre for at få en rolig putterutine igen og få hende til at falde til ro og sove?



Kære mor til 2-årig,
At have en glad og aktiv 2 årig datter er jo bare rigtig dejligt. Hvad der derimod er rigtig hårdt og anstrengende, er det at have en 2 årig, der absolut ikke vil falde til ro og blive i sin seng om aftenen, når hun puttes.
De allerfleste forældre oplever på et eller andet tidspunkt problemer med deres børn omkring sengetid. Det er altid en stor belastning for hele familien, når det står på - både for forældre og børn.

Omkring 2 års alderen sker der for mange børn en ændring i sovemønsteret. De får svært ved at finde ro, og det er svært ”frivilligt” at give slip på dagen. Derfor kan det være en periode med meget gråd omkring senge- og puttetid.

De fleste børn begynder også at forstå, at mor og far hygger sig uden dem, når de er puttet. Så handler det om, at jeres datter har svært ved at slippe dagen, og hun har mere lyst til at være sammen med jer i stedet for at skulle sove alene.

Der er mange faktorer der spiller ind på børns søvn, og man kan ikke skille søvnen fra de oplevelser, børn har i løbet af dagen. Derfor skal I være opmærksomme på, at jeres datter er i en fase, hvor hun udvikler og afprøver mange nye færdigheden dagen igennem. Hun mestrer flere og flere nye ting. Hun arbejder med at lære og bliver glad, når det lykkes. Hun har netop, eller er ved at lære, at fastholde sine mål og sin vilje og vil selv. Hun afprøver grænser, hvilket giver konflikter både i forhold til jer, de voksne i vuggestuen og de små kammerater. Derfor er det ikke usandsynligt, at indtryk og oplevelser fra dagen er medvirkende til, at hun bliver utryg ved sengetid. Hun har brug for hjælp til at slippe dagens oplevelser og overgive sig til søvnen.

I skal finde en balance, hvor I viser forståelse, giver hende ro og tryghed, så hun kan slippe dagen og lægge sig til at sove. Samtidig skal I helt klart signalere, at hun skal sove, og at I er her og passer på hende, selv om hun sover.
Jeg kan læse, at I tidligere har haft en fast måde at putte hende på, og det er den, I skal tilbage til igen.

Det I kan gøre:
Lav et fast aftenritual som gentages hver aften, det giver jeres datter en tryghed, og det er beroligende for hende, at gøre det samme hver aften. ( Starter når hun får bad eller nattøjpå).
Vær rolig, prøv selv at geare ned, når I starter putteritualet. Tal roligt og koncentrer jer udelukkende om hende.

Giv jer god tid til at putte og god tid på sengekanten.
Læs eller fortæl godnathistorie og syng en lille sang. (Ofte ønsker børn den samme historie)
Sid stille hos hende og tal lidt om dagen, bevar den stille stemme og roen.
Signaler lige så stille, at nu er det tid til at sove, og hun skal lægge sig ned med sin lille bamse. Hun vil spejle sig i jeres ro.
Put hende stille men bestemt.
Sig godnat og fortæl hende, at nu går du ud i køkkenet og ordner opvasken, stryger tøj, læser eller andet. Fortæl at du komme igen om lidt, og ser om hun sover.

Når hun rejser sig og går ud af sengen, er I nødt til at gå ind til hende, putte hende igen, sig med stille stemme, at hun skal sove nu. Måske skal I gøre det mange gange, men bliv ved.
Det vigtigste (og sværeste) er, at I bevarer roen med stille bestemt stemme.
Bliver hun meget ulykkelig, skal I blive hos hende, til hun er faldet til ro, men stadig signalere at hun skal sove, og at mor og far passer på hende. Hold hende i hånden, stryg hende på kinden eller andet, til hun er faldet til ro.

I skal ikke ignorere hende, det vil virke som en afvisning og giver utryghed, hvilket gør det sværere for hende at give slip og overgive sig til søvnen. Hvis hun bliver helt voldsomt ulykkelig, så tag hende op i armene, bliv ved sengen, forsøg at lægge hende i sengen igen, når du fornemmer hun er faldet til ro og klar til det.

Jeg ved, det er en svær øvelse. men det bedste er at gøre som beskrevet og tænke, at det som jeres datter har brug for, er jeres hjælp til at få en god og tryg måde at slutte dagen på.
Jeg er sikker på det vil lykkes for jer. Husk det tager tid at skabe forandring, så jeres tålmodighed skal være med jer.

Venlig hilsen
Psykolog
Charlotte Clemmensen