peddersen og findus - nissemaskinen

Antal stjerner: ***** (5 ud af 5)

Danske stemmer: Per Pallesen, Preben Kristensen, Vigga Bro o.m.a.
Premiere: 25. november 2005

Den dejligste før-julefilm, man kan tænke sig. Dog en advarsel, hvis man ikke kan lide katte, julestemning, sne og nisser skal man holde sig væk.

Peddersen og Findus optræder her i deres første spillefilm, længden er dog kun 70 min. Peddersen lover - hårdt trængt - Findus, at de dette år skal få besøg af julenissen juleaften. Peddersen begynder straks at tænke i mekaniske nissebaner, men alt løser sig på mystisk vis og ender i stor juleglæde med - ja, rigtigt gættet - julenissens besøg og mange gode gaver.

Absolut anbefalelsesværdig for barnlige sjæle i alle aldre.