På skattejagt blandt balsamerede mumier

Efterårsferien på Glypototeket begynder med Kulturnatten i København. Her kan publikum i år opleve rundvisninger, hvor kroppen er i fokus. Fra Orientens over 6000 år gamle skulpturer af mennesker til antikkens atletiske nøgenmodeller og moderne tiders kropsidealer.
Undervejs støder vi på menneskekroppe af kød og blod, der har overlevet tusinder af år uden at gå i forrådnelse. Det er de balsamerede mumier, som i en sen nattetime får det til at gibbe i både børn og voksne.
Særligt for børn og deres forældre har Glyptoteket en skattejagt, som går gennem salene med skulpturer. Børnene løser gåder om kropsidealer i kunsten og har chancen for at vinde flotte præmier fra museets kunstboghandel.

Læs mere om