nye nedskæringer på hvidovre

Hospitalsledelsen på Danmarks største fødested, Hvidovre Hospital, planlægger massive besparelser på tilbuddene til de gravide og fødende.

I årevis har Hvidovre ellers været et af de mere velrenommerede og populære fødesteder, hvilket ifølge jordemødrene i høj grad har hængt sammen med, at man har haft mulighed for at yde en individuel og kvalificeret omsorg og behandling til og af gravide og fødende.

"Med de nyeste besparelser vil omsorgen blive skåret ind til benet", siger jordemoder på Hvidovre Hospital Eva Vammen og bekræfter at...

• De populære "Forældre Eftermiddage" bortfalder med øjeblikkelig varsel
• Tilbud om hjælp fra en sexolog-uddannet jordemoder i graviditeten spares væk, til trods for at behovet er veldokumenteret
• Specialundersøgelser for tvillinge-gravide bortfalder
• Sorggruppe for dem der har mistet børn spares væk fra årsskiftet

"Sidste år sagde vi endvidere farvel til tilbuddet om gratis gymnastik til gravide. For 2 år siden blev jordemoderbesøget i uge 22 sparet væk og i
forbindelse med omlægningen til de nye regioner, er adgangen til hjælp fra hospitalets fysioterapeut ved bækkensmerter i graviditeten blevet stærkt begrænset", oplyser jordemoder Eva Vammen og ser med bekymring på vilkårene og fremtiden for for de gravide og fødende på Hvidovre Hospital.

Hvis man ønsker at kommenterer nedskæringerne og give sin mening til kende, opfordre jordemødrene på Hvidovre til at man skriver en mail til hospitalsledelsen på: Hospitalsdirektionen@hvh.regionh.dk

Man har også mulighed for at træffe hospitalsdirektøren den 6. december mellem kl. 13-16 på TLF: 3632 3632

Eller evt. deltage i underskriftsindsamlingen