nybagt mor og kronisk sygedom

Hej Charlotte,

Jeg skriver fordi vi simpelthen er på grådens rand. Vi har en 1-årig pige som er så hysterisk, aggressiv og støjende, at vi er ved at opgive. Hun laver så høje skrig at vi har hylelyde i øret bagefter. Når hun tager ting hun ikke må og vi siger nej, bliver hun så aggressiv, slår, skriger og vælter alt ned fra borde og hylder. De sidste par dage har været de værste. Så snart hun bliver sat i højstolen og skal spise har hun flippet fuldstændig.
Rykker sig frem og tilbage, skriger, græder og smækker ud efter alt. Vi ved ikke hvordan vi skal gribe det an. Vi har på fornemmelsen at det er hendes måde at reagerer på efter et meget tumult første år. Det startede
da hun var 2-3 måneder gammel. Jeg blev meget syg i forbindelse med en kronisk tarmsygdom som jeg lider af. Jeg kunne ikke gå og bevæge mig for smerter og jeg havde svært ved at overskue dagene.
Men gjorde mit bedste for hende, gjorde alt hvad jeg kunne. På et tidspunkt blev jeg hasteindlagt og vores datter boede hos mine forældre i en uge.
På hospitalet fik jeg stomi og da jeg kom hjem følte jeg at jeg fik ny energi og følte mig sund og rask. Vi legede, gik ture osv. Min datter var stadig småhysterisk og der var altid problemer med at få hende til at sove.
Her i starten af januar blev jeg så opereret igen og min datter blev atter passet af mine forældre. Denne gang så jeg hende ikke i 16 dage, fordi der opstod komplikationer under min operation.
Da min mand og jeg endelig så min datter igen var hun sky og ville ikke holdes af os, men kun af min mor. Aldrig har det gjort så ondt.
Nu virker det som om hun efterhånden har vennet sig til os og vi er hjemme igen. Hun er startet i dagpleje og det går rigtig godt. Men herhjemme er hun hysterisk og aggressiv. Hun har fuldstændig vendt sig mod mig. Når hun er ked om natten skriger hun som en vild hvis jeg sidder med hende, men tager hendes far hende så er der forholdsvis ro på. Jeg kan godt sidde og lege med hende, og sidde med hende når hun ikke er ked, men vi har slet ikke den samme forbindelse som før. Før var hun mors pige. Ville hen til mig hele tiden. Jeg er så ked af det og fortvivlet.
Hun sover heller ikke rigtigt om natten. Hvilket hun altid har haft problemer med. Hun vælter rundt i sengen. Selvom hun står op kl. 7 og er i dagpleje til ca. kl. 16, vil hun ikke i seng før kl. 22. Og så vågner hun ofte om natten også.
Hvad kan vi gøre? Har vi fuldstændig ødelagt det for os og hende?

_______________________________________________________


Hej
Tak for dit spørgsmål.

Sikke en slem omgang med sygdom og hospitalsindlæggelser du har været igennem Jeg håber du har det godt og er kommet dig oven op operationerne. Jeg er sikker på du har gjort det så godt du kunne for din lille datter.

Det har været en hård tid både for dig - og for din datter at skulle undvære dig så meget, når du har været væk fra hende i lange perioder.
I de første år af et barns liv, er forældrene meget vigtige for den lille, vi er det man kalder barnet trygge base. Du har på grund af sygdom været nødt til at beslutte din datter skulle være hos sine bedsteforældre. Det har været en stor og utryg omvæltning for hende, selv om din mor har passet godt på hende.

At din datter, når du er kommet for at være sammen med hende, har været forbeholden over for dig, er en naturlig reaktion i forhold til at hun har, skulle undvære dig i lang tid. Ligeså at hun reagerer derhjemme nu som du beskriver, hænger sammen med hendes oplevelser.

Du og din datter skal til at opbygge forholdet igen, og hun skal danne en sikker tilknytning til dig på ny og det kræver meget tid og tålmodighed.

Jeg vil anbefale dig at få noget råd og vejledning om hvordan du kan gøre det bedst og hvad og hvordan det vil være bedst for din datter, og også få en viden om hvilken betydning det har haft for din datter, og få en forståelse af hendes reaktioner.
Du skal tage hendes reaktioner alvorlige og handle på det. De råd og vejledning du har brug for er mere end jeg vil kunne give dig her i brevkassen.

Start med at kontakte din sundhedsplejerske og fortæl hende som du har gjort her til mig. Hun vil vide hvad der er af støtte og hjælpemuligheder i den kommune du bor i.

Jeg ønsker dig alt mulig held og lykke fremover, og håber du kan bruge svaret og vil kontakte din sundhedsplejerske for hjælp, da det er vigtigt for både din datter og dig selv.

Venlig hilsen,