Noas ark - Stabelkasser
24. august 2015

Tidlig introduktion til Noas ark
Stabelkasserne er farverige, flotte og med mange facetter, om end man også har formået at gøre bibelfortællingen om Noa enkel qua dejlige illustrationer, som børnene let vil kunne fange og forstå. Fortællingen om Noa, der af Gud får besked på at bygge en ark midt ude i ørknen og samle to af alle slags dyr fordi Gud vil starte på en frisk og lade jorden oversvømme, er fortalt kronologisk fra bunden og op via ”stikord”, der er gengivet på stabelkasserne i klare og pæne illustrationer. På den måde skal de mindste blive dus med Noas ark og den idé er alle tiders.
Fornøjeligt og flot legetøj med indhold
Stabelkasserne har også tal, så de kan bruges til at lære talrækken. Hvor det er en selvfølge at kunne talrækken tror jeg desværre, at mange småbørnsforældre vil finde det lidt svært at genfortælle beretningen om Noas Ark, om end den uden diskussion må sige at høre til blandt Bibelens kendteste historier. De enkelte stabelkasser præsenterer personer og ting fra fortællingen som gør, at det ville være mest hensigtsmæssigt, at dette fine produkt blev fulgt til dørs af en folder, introduktion eller vejledning af en art, der guider mor eller far, når der leges med stabelkaserne, så de kan fortælle junior om Noas ark. Da det ikke medfølger, vil jeg varmt anbefale at købe de dejlige stabelkasser sammen med ”Noas ark: Bibelen Mini” af Tine Lindhardt.
Bestilling: Stabelkasser med Noas ark & ”Noas ark: Bibelen Mini”.










































