Noa Noa Miniature

Noa Noa miniature indtog modemessen med et show, som bar præg af et fortryllende tilbagekig på barndommens glade minder, indhyllet i duften af forår.



De har med deres solide aftryk i branchen, fundet alt det bedste frem,
som fint og delikat understreger den rejse, Noa Noa miniature har været på gennem de sidste 10 år. På opdagelse i hemmelige haver med kammerater i solen var det univers, hvor alt det, som vi kender Noa Noa miniature bedst for, blev vist frem på mest charmerende vis.
Bedårende blomstrede kjoler, cardigans, shorts og toppe dannede lærreder for en palet af farver i nuancer af blækblåt, kaki og rosa tilsat batik og lys macaroon-pink.