Nemme romkugler og træstammer
9. oktober 2013

Odense Marcipan har fundet de gamle klassiske og meget nemme opskrifter frem fra gemmerne og tilføjet lidt marcipan for smagens skyld.
Romkugler og træstammer
Ca. 15 stk.
Ingredienser:
∙ 400 g kage (gerne en rest chokoladekage, sandkage eller muffins)
∙ 125 g marcipan
∙ 175 g smeltet mørk chokolade
∙ 2 spsk. hindbærmarmelade
∙ 2 tsk. romessens
Sådan gør du:
∙ Smuldr kagen i en skål eller brug en foodprocessor og bland med marcipan, smeltet chokolade og hindbærmarmelade. Rør det sammen til en fast masse og smag til med romessens. Sæt kagemassen i køleskabet til den er fast
∙ Form kagemassen til romkugler og/eller aflange træstammer.
∙ Romkuglerne trilles i krymmel.
∙ Træstammerne pakkes ind i tyndt udrullet marcipan og skæres i mindre stykker. Enderne dyppes i smeltet chokolade.










































