naboens dreng

Kære Charlotte Clemmensen,
Jeg står i en situation, som jeg synes er svær. Min dreng og jeg er naboer til en lille jævnaldrende dreng på 4 år og i de sidste par år har de løbet ud og ind hos hinanden i hverdage som weekender. Når min dreng har haft andre kammerater med hjem, så er nabodrengen også dukket op - og jeg har ikke haft hjerte til at sige fra, da de alle
går i samme børnehave. Jeg har følt mig generet og invaderet af nabodrengens intensive nærvær i vores liv, ikke mindst fordi, det ofte bliver meget voldsomt og overgearet - helt til forskel fra når min dreng har andre legekammerater med hjem.
Nabodrengens storebror på 11 år leger også ofte med de to små. Jeg har tænkt, at det var forkert, men jeg har også haft ondt af den store, da jeg sjældent oplever ham med jævnaldrende. Nabofamilien er hvad jeg vil kalde en socialt belastet familie ...
Politiet har været efter faren, der går rygter om vold og jeg har i flere tilfælde oplevet moren og faren drikke sig hel eller halvfulde, når børnene har været der.
Moren er meget sød og tilsyneladende altid glad, men her indenfor de seneste par måneder har hun bl.a. spurgt
mig om et lån og om jeg kunne passe hendes dreng i 7-8 timer mens hun var på arbejde; begge voldsomt grænseoverskridende - taget i betragtning, at hun er en legekammerats mor og intet andet for mig. Den lille nabodreng, må jeg erkende, har jeg det svært med ... Jeg føler ikke han respekterer mig som voksen, han er altid overgearet, bøvsende ved morgenafleveringerne - og kan mærke, at pædagogerne er irriterede på ham, ligesom jeg må erkende jeg også er.
Nu har jeg fået nogle meldinger fra andre forældre om, at de synes, at min dreng og nabodrengen er nogle banditter - og at de ikke gerne ser, at deres børn leger med min. Jeg har bedt om samtale med børnehave og finder der ud af en masse som min dreng og nabodrengen har lavet; smadret legetøj, råbt voldsomt grimme ting efter forbipasserende osv. Jeg er ikke blevet informeret overhoved. Jeg har øjeblikkelig iværksat, at min dreng ikke må lege med nabodrengen og forklaret moren, at jeg synes, at vi skal holde en pause herhjemme og så se tiden an. Begge drenge har jeg forklaret hvorfor. Moren fortæller mig så, at hun havde store problemer med den store dreng i børnehaven, som blev gjort til syndebuk for en masse og at der i øvrigt var problemer med ham nu. Jeg har det meget skidt med det hele. Jeg har det skidt med bevidst at forhindre et lille venskab og jeg føler, at jeg er medvirkende til at marginalisere en familie og nogle børn, som i forvejen er isoleret (jeg mener ikke at den lille nabodreng nogensinde har legekammerater med hjem eller er inviteret hjem). Min dreng må selvfølgelig godt lege med nabodrengen, men i et langt mere begrænset omfang. Jeg føler mig fordomsfuld, men omvendt kan jeg jo også se, at der er problemer og det er ganske enkelt ikke sådanne venner, som jeg tror er gode for mit barn. Gør jeg mon det rigtige eller har du nogle gode råd til mig?

Mvh. en bekymret mor

___________________________________________



Kære en bekymret mor

Tak for dit spørgsmål.
Du har en dreng, der kan lege forskellige lege med forskellige børn og det er en fin og god kompetence at være i besiddelse af. Leg er jo en fantastisk aktivitet, et redskab for dit barn til at udvikle sig og lære noget om sig selv og om andre. Din dreng kan lege lidt stille lege med nogle børn og de lidt mere voldsomme og fysiske lege med den lille kammerat der er nabo og samtidig en af dem han går i børnehaven med.
I børnehavealderen udvider børnene deres kendskab til deres identitet og bliver bevidste om køn, normer og værdier. Gennem deres forskellige rollelege afprøver de forskellige roller, forskellige følelser, som at være den gode og den onde. Alt sammen noget der har betydning for deres senere forståelse af egne følelser. Børn har brug for at prøve sig frem i legen for at forstå og opleve de forskellige følelser, men det er også vigtigt, at vi som forældre vejleder dem i hvordan dette kan foregå. Det er vigtigt, du prøver at leve dig ind i de personlige forbindelser din dreng skaber til andre børn og her tænker jeg også på nabodrengen.
Hvad er det din dreng synes er spændende ved at lege med nabodrengen, hvad er det det bringer ham? Bringer det ham nogle gode ting?
Prøv at sætte dig et sted, hvor du kan iagttage drengene, og prøv at få en fornemmelse af hvad det er der foregår mellem børnene som umiddelbart løber forvildede rundt. Prøv at se efter hvad det er der er på spil for drengene, er de farlige krigere der er i kamp, en røver eller farlige soldater. Måske er der mere leg i det end du lige umiddelbart har lagt mærke til.
Har de nogle lege, hvor du aktivt kan gå ind og hjælpe dem, give deres leg ny næring, så legen udvikler sig på spændende måder. Er de krigere på farten, kan det være de har brug for at bygge en hule de kan gemme sig i og kan sidde og spise den krigermadpakker de selv laver eller du har lavet til dem.
Det samme tænker jeg du kan tale med børnehaven om. Hvad er det de leger sammen, hvad går deres leg ud på? Snak med dem om, hvad de mon har brug for af støtte og vejledning i deres leg. Når de smadrer ting og råber grimme ting efter forbipasserende, er det en god ide at se på hvad det er der sker. Hvorfor gør de det, hvad er det der gør denne leg spændende for dem, hvad skal der til af andre udfordringer, så de kan gennemleve dette uden at genere andre. Hvordan støtter børnehaven drengene i at finde ud af at lege, så de ikke ødelægger ting og genere andre? Er der nogle lege de er gode til at lege sammen?
Er de opmærksomme på, også at sætte drengene sammen med andre i leg, så de ikke får en rolle som børnehavens banditter.
Det er godt du har bedt om en samtale med børnehaven, men jeg kan ikke læse hvad I sammen har fundet ud af hvad I vil gøre for at støtte og hjælpe drengene til at give deres leg næring på en måde så det bliver en acceptabel måde de leger på, uden at genere andre.
Du skriver du straks har forbudt din dreng at lege med jeres nabodreng derhjemme. Du har talt med drengens mor om det, og det er super godt, for det er vigtigt I voksne sammen støtter jeres drenge. Du skriver du har talt med begge drenge, og forklaret dem hvorfor. Hvad har du mon fortalt dem?
Det bedste ville måske være at fortælle dem hvad du ikke vil have de gør og at du gerne vil hjælpe dem med at finde ud af at lege på en anderledes måde. Jeg tænker dette, da I jo er naboer og formentlig vil være det fremover, og derfor vil drengene være tæt på hinanden både i børnehaven og hjemme og derfor er det en foranstaltning der er svær for drengene at forstå, at de ikke må lege sammen. Prøv i stedet at hjælpe og støtte dem.
Hvis du oplever din dreng leger ”bedre” med andre børn, så aftal noget leg efter børnehaven, så han også får opbygget nogle gode kammeratskabsrelationer til andre drenge.
Du skriver at du føler dig invaderet af naboens dreng og hans intensive nærvær i jeres liv. Du har ikke haft hjerte til at sende ham hjem, når han er kommet for at lege, heller ikke hvis der har været andre børn. Du har øje for den lille gut og hans besværligheder og gør dig mange tanker og overvejelser. Jeg tænker at det nogle gange er rigtig besværligt at være et ordentligt og godt menneske, som jeg læser du er. Men det er vigtigt, du sætter nogle grænser for hvordan og hvornår han kan komme hos jer, så du kan holde det ud og komme overens med det. Samtidig er det også vigtigt du er opmærksom på din egen søn, og på hvad der er godt for ham.
Hvis du
tænker det giver din dreng problemer skal du selvfølgelig reagerer på det og søge andre veje og andre kammerater til din søn. Men måske behøver det ene ikke at udelukke det andet, for jeg læser at du også beskriver at drengene har et lille fint venskab. Du er meget nuanceret i de betragtninger du beskriver og jeg tænker derfor at du gør tingene på en meget velovervejet måde, som på alle måder er godt for din egen søn…og sikke kvaliteter du lærer din dreng :o), at vise omsorg og respekt for nogle der lever anderledes end en selv, og at det ikke hindrer man kan have et venskab.
Men som sagt er det vigtigt du finder din grænse for hvad du vil have med hensyn til hvor meget besøg og på hvilke betingelser. Børn kan oftest godt finde ud af, at der er forskellige regler derhjemme og hos en kammerat. Men du skal tydeliggøre det, for nabodrengen kan ikke selv, da jeg tænker, at han kommer fra et hjem hvor de har andre normer og andre værdier.
Det er altid svært, når man har en fornemmelse af at de venskaber vores børn dyrker, ikke er det vi kunne ønske os allermest. Men med de gode overvejelser du gør dig, tror jeg du vil finde ud af det og at drengene vil kunne gøre brug af din hjælp og støtte til at klare deres venskab på en god og hensigtsmæssige måde. Jeg vil dog også sige, at hvis det ikke lykkedes og at du oplever det ikke er godt for din dreng på nogen måde, så skal du selvfølgelig reagere på det og måske mere intensivt hjælpe til at få skabt andre kammeratskabsrelationer for ham.
Jeg håber du kan bruge mit svar og jeg ønsker jer alt muligt godt i tiden fremover.
Du er velkommen til at skrive igen, hvis du har yderligere spørgsmål eller har lyst til at fortælle hvordan det går.

Venlig hilsen