Når børn er bange

Bekymringer, frygt og angst ses hos de fleste børn på forskellige tidspunkter og i forskellig grad i deres opvækst. Nogle børn er fra naturens side mere frygtsomme og bange af sig end andre.


Når børn er bange
Af Psykolog Charlotte Clemmensen

De fleste forældre kan nikke genkendende til, at deres barn på et tidspunkt har været bange for fremmede, bange for mørke, bange for hunde, bange for at være alene eller bange for, at der sker dem selv, eller mor og far noget grimt. Og det er helt almindeligt, at børn i perioder er angste for forskellige ting. Angst kan opstå tidligt, ofte kan man allerede når barnet er omkring 2 år opleve, at det er bange for ting eller situationer der virker skræmmende for dem. F.eks. kan man opleve de er bange for støvsugeren, mørket eller tordenvejr.
Mange små børn udviser også en angst for adskillelse, for eksempel angst for at mor og far går og forlader dem. Fortæl altid dit barn når du går og fortæl at du kommer igen. Dit barn er i gang med at lære, at selv om du forlader det, så kommer du tilbage igen. Det er i denne alder svært for vores børn at adskille virkelighed og fantasi. De kan blive bange for at der er krokodiller under sengen – uha, det er da også uhyggeligt at tænke på og forestille sig. Vi forældre kan synes det er noget ”pjat”, fordi vi jo ved at det er der ikke, men for barnet er det faktisk en mulighed. Barnet har derfor brug for, at vi forældre hjælper dem lidt med at fastholde virkeligheden, ved f.eks. at sige:” Jeg kan godt høre du er bange for om der er krokodiller under din seng, det er ikke rart at tænke på, men jeg ved at der ikke er krokodiller under sengen. Krokodiller er kun her i Danmark inde i Zoologisk have, hvor der er dyrepassere der passer på dem inde i deres bure hvor de bor”.
Hjælp dit barn med at ”løse problemerne” og blive rolige, ved at fortælle hvad du ved der er virkelighed. Hvis dit barn er bange for mørket og ligge alene på værelset, så hjælp det med problemet, og lad et lille lys brænde, så det kan orientere sig i rummet. Mørke kan for nogle børn være meget skræmmende og det er altid en god ide at afhjælpe angsten ved at fjerne mørket.
Små børn i 2-3 års alderen oplever også tit at være bange for små insekter, for orme, biller eller andet småkryb. Berolig dit barn, fortæl om insekterne og at de ikke gør noget. Denne angst går som oftest over af sig selv efter en lille tid. Hvis du selv har en lille fobi over for edderkopper, så behersk den når du er sammen med dit barn, for sådanne fobier kan smitte og gøre dit barn bange for det, fordi det ser mor er bange.

Angst i skolealderen
Når dit barn bliver 5 – 6 år gammel, begynder det at udvikle en forståelse af årsag og virkning, men det begynder også at få en forståelse af og interesse for hvad der sker i den store verden. Mange børn bliver optaget af død og ulykke og kan være bange for at mor og far dør og tænker på hvem der så skal passe på dem. De kan blive bange for indbrudstyve, røvere, ildebrande og bange for ting de ser i fjernsynet, som katastrofer af forskellig art.
Børn omkring skolealderen befinder sig i en udviklingsfase i livet, hvor e begynder mere og mere at kunne adskille virkelighed og fantasi. De bliver små rationelt tænkende små mennesker, som interesserer sig mere og mere for logiske forklaringer og på gyldige videnskabelige forklaringer.
Måske har du oplevet din lille 6 – 7 årige sige:
”Moar…hvad hvis vores hus brænder når vi sover – og vi ikke vågner og opdager det – dør vi så?”
Det er et spørgsmål, der kan gøre mange forældre usikre på hvordan de skal reagere og så tvivl om hvad det bedste svar til barnet vil være i en sådan situation.
Det bedste er i en sådan situation, at være lyttende, høre på hvad barnet fortæller og være nysgerrig på, hvad det tænker og forestiller sig. Hvor har det mon forestillingerne fra, har han set noget i fjernsynet på en ”avis- spiseseddel” eller andet, der har virket skræmmende på ham? Spørg – og giv svar!
Når du skal svare dit barn på et sådan spørgsmål, er det en god ide at være konkret og svare direkte på det der bliver spurgt om, samtidig med at du udviser ro og overblik over situationen. Giv nogle fakta om ildebrande i huse, at det sker meget sjældent. Fortæl I har en røgalarm, som larmer rigtig meget og som vi vække jer hvis det skulle ske. Lad evt. barnet høre alarmen og vis hvor i huset den sidder. Det er også en god ide, at fortælle hvad I skal gøre hvis røgalarmen går i gang: ”Du skal skynde dig at gå ud af huset og stille dig på græsplænen, hvor mor, far og bror også vil komme ud. Far og mor vil ringe til brandvæsenet, som vil komme og hjælpe så der ikke sker noget med os. Ved at man fortæller sine børn hvad de skal gøre, får de en fornemmelse af at de vil kunne handle i situationen, og det gør altid en situation mindre angstfyldt at tænke på, når man ikke føler sig magtesløs.

Angst er en naturlig del af vores børns udvikling
De forskellige angstperioder vores børn oplever i barndommen, forsvinder oftest af sig selv igen, når vi møder dem med beroligelse og oplysninger. Hvis det ikke sker, og barnets angst præger eller hæmmer dem i hverdagen og deres daglige udfoldelser, er det en god ide at søge noget rådgivning.

Læs mere om børns udvikling i Charlotte Clemmensens