Myslistykker

Alle smagsløg bliver stimuleret med denne bolle; salt, sødt og surt i ét lille stykke. Gode til morgenbordet eller som mellemmåltid.

Det skal du bruge til 10-12 stk.
20 g gær
3 dl vand
1 tsk salt
1 tsk honning
100 g rugsigtemel
180 g italiensk hvedemel
50 g tørrede abrikoser
50 g valnøddekerner
50 g hasselnøddekerner
50 g mandler
50 g rosiner
evt. havregryn ellerhasselnøddeflager til pynt.

Sådan gør du:
Dag 1: Rør gæren ud i vandet og tilsæt salt og
honning. Tilsæt melet lidt efter lidt under omrøring sammen med abrikoser skåret i mindre stykker, valnøddekerner hakket meget groft, hasselnøddekerner, mandler og rosiner. Ælt dejen godt sammen på et melstrøet bord. Eller brug røremaskine:
Bland vand, gær, salt og honning. Rør mel, frugter og nødder i og ælt dejen langsomt i ca. 8 minutter. Stil dejen på køl med et fugtigt klæde til næste dag.

Dag 2: Kom myslidejen ud på et bord strøet med
lidt mel. Form den til en ca. 3 cm høj, flad firkant. Pensl dejen med vand. Kom eventuelt havregryn eller hasselnøddeflager ovenpå.

Skær derefter dejen ud i 10-12 stykker, stil dem på en bageplade med bagepapir og lad dem hæve til ca. dobbeltstørrelse.

Varm ovnen op til 230 grader med en bradepande i bunden. Sæt bagepladen midt i ovnen, hæld 1 dl vand i bradepanden og skru ned til 200 grader. Bag myslistykkerne i 12-15 minutter.

Bagetrick
Kom revet appelsinskal i dejen. Du kan også skære myslistykkerne ud i halv størrelse til ministykker, som er super til brunch.

Opskriften er fra bogen "Byens bedste brød" som kan bestilles online her.