Mos af søde rodfrugter
2. marts 2015

Det skal du bruge ...:
∙ 1 hvid kartoffel
∙ 1 sød kartoffel
∙ 2 små gulerødder eller 1 stor
∙ grøntsagsvand
∙ 1 tsk. smør eller olie
Sådan gør du ...:
∙ Skræl grøntsagerne og skær dem i små tern
∙ Hæld vand over, så det lige dækker
∙ Køg dem ca. 10-15 minutter, til de er møre
∙ Hæld vandet fra i en kande
∙ Mos grøntsagerne med en gaffel og kom fedtstoffet i
∙ Tilsæt evt. lidt af grøntsagsvandet, så mosen bliver lind
Med fisk eller kød …
I 7-8 måneders alderen kan mosen tilsættes ½-1 spsk. kogt fisk uden ben - eller fint hakket kogt kød.
Opbevaring af portioner …
Tilbered evt. dobbelt portion og frys små portioner i glas, så behøver du ikke tilberede mosen fra grunden hver gang. Fyld ikke glasset helt op, da der skal være plads til, at indholdet udvider sig under frysningen.
Selvom isbakker og andre små opbevaringsbokse i plast eller silicone umiddelbart synes at passe godt til formålet, så kan de indeholde problematisk kemi, som kan afgive skadelige stoffer, når materialet kommer i kontakt med den varme mos.
Frostretter kan holde sig i fryseren i 2 måneder.










































