Mors nye mand

Hej Charlotte,
Min kæreste er kommet med et forslag om, at vi skal flytte sammen, og det vil jeg også gerne, men ved ikke om det vil give for mange problemer for hendes børn og os.
Min kæreste har en dreng på 11 år og en pige på 13. Børnene kender mig og ved godt at deres mor og jeg har et forhold. De har været med på besøg hos mig og har i hvert fald i de situationer, accepteret mig.
I 1999 købte min kæreste hus sammen med sin daværende mand, og i 2006 flyttede hun i lejlighed efter skilsmissen. Hun og børnene har således boet tre forskellige steder (i samme område) indtil 2010, hvor min kæreste og hendes børn flyttede ind hos sin eksmand igen, fordi hun manglede et sted at bo.
Jeg har været kæreste med hende siden oktober 2009, men da jeg på daværende tidspunkt boede i den anden ende af landet, havde vi ikke mulighed for at de flyttede op til mig. Da hun og børnene flyttede ind hos faren, fortalte hun børnene, at det kun var midlertidig. De tre har nu boet 14 måneder hos børnenes far.
Nu er det så at hendes eksmand vil sælge huset, og hun tænker på, at hun og jeg skulle købe det, blandt andet fordi hun mener, at det ville være en fordel for børnene at blive boende i huset, som de kender.
Men er det en fordel, og vil jeg have en chance for at komme ind i familien når børnene hele tiden bliver mindet om deres far i huset, hvor de har boet sammen med ham? Vil jeg måske få skylden for at deres far er flyttet?
Vi vil blive i området så de kan blive i den skole de går i nu. Men uanset hvordan hun gør det, så er det jo den anden skilsmisse børnene får fra deres far. De vil kunne se ham så tit de vil, da afstanden til ham ikke bliver så stor. Men hvad gør vi for at det blive så nemt som det nu kan blive for os alle fire?

________________________________________________


Mange tak for dit spørgsmål.
Jeg kan læse, at du og din kæreste har kendt hinanden siden oktober 2009, så I har været kærester i ca. 2 år. Jeg kan ikke læse ud af dit brev, hvor meget og hvor tæt du er på din kærestes børn. Du skriver de har været med på besøg hos dig og at børnene på disse besøg har accepteret dig. Men betyder det, at I har lært hinanden godt at kende, har I været sammen mange gange, eller er det blot enkelte gange de har været på besøg hos dig?

Din kæreste har forslået at I flytter sammen og køber det hus, der skal sælges i forbindelse med at familien ikke skal bo sammen mere. Du gør dig en masse overvejelser i den forbindelse. Det er gode overvejelser - for du har ret i, at der er mange ting at tænke over og være opmærksom på, når man indgår i et forhold, hvor der også er to børn.

Det er altid smertefuldt for børn når de ikke skal bo med både far og mor mere. En ny kæreste til mor eller far er altid ”uvelkommen”, fordi denne nye person på en eller anden måde af børnene bliver opfattet som en person der ”møver sig ind” i deres familie. Det er uhyre følsomt for børnene at der kommer en ny voksen ind i familien, som er kæreste med mor eller far. Det bliver en markering af, at mor og far ikke er sammen mere, og det er altid svært som børn at rumme og acceptere, også selvom de kan se mor eller far er glade. Næsten alle børn, hvis forældre er skilt, har et stort ønske om at forældrene finder sammen igen, også selvom de ofte har en realistisk erkendelse af, at det nok ikke kommer til at ske.

Jeg er enig med dig i, at dette bliver en skilsmisse nr. 2 for børnene, hvor de igen skal ”skilles” fra deres far, og det er naturligvis svært, også selv om de har fået at vide det kun var midlertidigt de skulle bo ved far, så har de alligevel nok set det som et lille håb om, at mor og far ville blive sammen igen.
Det lyder rigtig fint, at mor og far skal bo tæt på hinanden og at de kan se far så ofte de har lyst og kan blive i den samme skole. Det er noget af det der er meget betydningsfuldt for børn, der har den alder din kærestes børn har.

Det er svært at give helt konkrete råd til dig, da der altid er mange faktorer der spiller ind. For at kunne rådgive dig mere nuanceret kræver det et nøjere kendskab til jeres situation.

Ud fra de sparsomme oplysninger jeg har om jeres situation, vil jeg overordnet anbefale, at I giver det lidt mere tid. Giver børnene tid til at vænne sig til – og sørge over, at de ikke skal bo med mor og far mere. Det er altid en sorgfuld tid for børn, når mor og far skille og det skal der være respekt omkring. Du og børnene har brug for at lære hinanden godt at kende, inden du for alvor flytter ind.

Børnene er henholdsvis en søn i præpuberteten på 11 år og en datter i puberteten på 13 år.
Teenagebørn optræder ofte kritiske, når der kommer en ny partner ind i billedet. De har svært ved at rumme og acceptere sin forældres nye forelskelse.

Når der kommer en ny kæreste til begynder børnene at fundere over, hvad betydning denne nye person får for deres liv? Hvad tager den nye person fra mig, og hvad kan personen give mig?
Børnene begynder systematisk at søge informationer om den nye voksne, der skal være en del af deres liv.

Man kan ikke tvinge eller opfordre børnene til at opbygge en relation til den nye voksne, det er noget der kræver tid og tålmodighed – en proces der skal have sin tid.
Det vil formentlig være nødvendigt for dig, at finde den store ”tålmodighedspose” frem og gøre brug af den. For at få tillid fra børn, er noget man over tid skal gøre sig fortjent til, og mange nye kærester, hvor der er teenagebørn bliver sat på hård prøve.

Når man er teenager og i puberteten, koncentrerer man sig om det mest interessante i tilværelsen, nemlig sig selv, og det skal der være plads til. Der er brug for en rigtig stor stabilitet, for at klare sin egen ustabilitet. Man er ved at frigøre sig fra sine forældre, for at gå på opdagelse i at finde sig selv. For at klare denne ”livsopgave” har man brug for nogle at spille op mod, og en skilsmisse gør at tingene er i opbrud og det er svært at spille op mod noget der er i opbrud.

I virkeligheden kan man sige, at børn i puberteten har alt for travlt med deres eget liv, til at have tid til forældres skilsmisse.
Din kærestes børn har på alle måder brug for, at mor og far er der for dem og meget nærværende i deres liv. Men når de er det og du/I træder varsomt, vil de over tid blive parate til at modtage dig og du vil forhåbentlig blive en betydningsfuld voksen for dem i deres liv. Den fine opmærksomhed du har over for børnene og deres situation, vil hjælpe dig og dem når I vælger at flytte sammen på et tidspunkt.

Der er mange gode bøger om emnet, som du og din kæreste måske kan have glæde af at læse og tale sammen om. Bogen der hedder: ”Mor, far og alle de andre” af Christine Byriel bekriver fint og godt de mange udfordringer der følger med at være en sammenbragt familie.
Socialforskningsinstituttet er også lige udkommet med en ny rapport med titlen: ”Børn i deleordninger”. Denne rapport beskriver også fint de dilemmaer, der kan opstå og den tager udgangspunkt i interview med 28 delebørn i alderen 8-14 år og med forældre.

Yderligere ligger der også her på BarneGuiden andre gode spørgsmål, som du måske kan have glæde af at læse.
Jeg ønsker jer alle det bedste i tiden fremover, og håber du kan bruge mit svar. Du er velkommen til at skrive igen, hvis du har yderligere spørgsmål. Du/I er også meget velkomne til en nærmere rådgivning inde hos mig.

Venlig hilsen