Mor har en tysk baby inde i maven
29. august 2012

”Jeg syntes, den type bog manglede på det danske marked, men havde aldrig drømt om, at den kunne få et liv også uden for Danmark. Men selvfølgelig får tyskere også børn, og jeg er enormt glad og stolt over, at tonen og humoren også kan ramme andre,” siger Lars Daneskov.
Mor har en baby inde i maven udkom i foråret i Danmark og er bogen for det lille barn, der skal være storebror eller storesøster. Bogen er illustreret af tegneren Claus Bigum og fortæller humoristisk, men samtidig sagligt om alt det, der selv for en voksen kan være temmelig svært at fatte, når en baby er på vej.
”Mor har en baby inde i maven er graviditet fortalt, så selv et barn kan forstå det. Det er et forsøg på at give de kommende storebrødre eller storesøstre en rolle i det, som ellers let bare bliver forældrenes projekt og give de små nogle fortællinger, de kan forstå og fortælle videre, nu hvor de pludselig skal forberede sig på at være de store,” siger Lars Daneskov.
Mor har en baby inde i maven udkommer i Tyskland næste år og har foreløbig fået arbejdstitlen, Wer wohnt in Mamas Bauch?
Den danske udgave kan her bestilles online >>










































